Der er rimfrost på græsset
og jeg længes efter sne.
I den danske hverdagsvinter
er der intet spor at se.
Kun lidt dun på togsporsgruset
og et anet hint på vinden.
Hvor jeg længes efter frostvejr
der kan bide mig i kinden.
Efter tyk hvid is på bugten
lige så langt som jeg kan se
og den klare jubel-lugten
over at det kunne ske.
Jeg ku’ traske helt til Samsø
bygge iglo i Sælvig.
Over landets frosne bakker
hørtes mine jubelskrig.
Men min sne er ikke faldet
og min kind er ikke bidt.
Det på trods af jeg har kaldet,
sunget snesang rigtig tit.
No comment so far