Her til morgen i køkkenet, mens jeg formede dagens brød, kom jeg sådan til at tænke på denne her:
Nytter det at elske og holde af
når du ved at det kan være slut en dag?
Sværest og det værste og allermest triste
er ingen at have at elske og miste.
Nytter det at knytte sig til en ven
når du ved hvor nemt du mister ham igen?
Selv de tunge veje bli’r mulige at vandre
når du mærker hjælpen og støtten fra andre.
Nytter det at glædes ved blomsters duft
når du ved at de er flygtige som luft?
Lykken er at elske og være til stede
i stunder med lykke, nærvær og glæde.
Den har jeg ellers ikke truffet længe, men det er måske ikke så sært at den gør opmærksom på sig selv i denne tid.
Senere på dagen en god bid universitetshumor. Der er flere gode, men her er et par af dem der umiddelbart fik mig til at klukke.
… Og nej, jeg kaldte dig ikke lige svin der, heller ikke hvis du ikke forstod det hele 🙂 Der var engang en kat som var sidefagsdatalog og gerne ville være snild med de snedige, men måtte klare sig med samvittighed, en glat overflade og ihærdigt arbejde i stedet. Den kat griner, også selvom den nu er køkkenkat.
No comment so far