At tænke sig, da jeg var på apoteket inden weekenden for at hente næste måneds forsyning af medicin sagde den venlige apotekerinde “Det er de opløselige tabletter du skal have, ikke sandt?” og jeg skyndte mig at svare “ikke hvis jeg kan blive fri”. De sidste 12 måneder har min ubehagelige morgenfølgesvend været den grimme og kvalmerefleksfremkaldende smag af piller der begynder at opløses straks de kommer i kontakt med tungen og inden man kan nå at synke dem.
Jeg troede der var en mening med det, at tabletterne havde den egenskab af en grund. Men nej, tilsyneladende foretrækker de fleste læger at udskrive de opløselige (berettede apotekerinden). Og så solgte hun mig med et konspiratorisk smil medicinen i form af kapsler i stedet. Præcis det samme virksomme stof, men denne morgen er den første i en livsperiode hvor jeg ikke har skullet begynde dagen med at forhindre mig selv i refleksivt at spytte stadset ud.
Hurra! 😀
No comment so far