Den aften jeg fortalte mine forældre at jeg har en spiseforstyrrelse fejrede jeg det i gyngestolen med en chokoladeskildpadde, hyggesnakkende i selskab med den flinke gut med ADHD og en rar, medicineret skizofren. Det var dejligt.
Den aften jeg fortalte mine forældre at jeg har en spiseforstyrrelse fejrede jeg det i gyngestolen med en chokoladeskildpadde, hyggesnakkende i selskab med den flinke gut med ADHD og en rar, medicineret skizofren. Det var dejligt.
Den anden aften kom der en times store, lodne fnug, og da Far og jeg kom ud af Vericentret var parkeringspladsen dækket af et fint, tyndt hvidt lag. Andre folk så sure ud, men mit ansigt flækkede i et stort og ægte smil.Da jeg kom tilbage til hospitalet og ind på min stue (det er […]
Sprække af lys ud mod gangen – jeg har ladet døren stå på klem. Lyden af skridt, fjernsynet derude, nøgler i låse og småsnakken er hyggeligt beroligende – som da jeg var mindre og lå lunt i min seng og kunne høre de voksne nede i stuen. Stopmæt. Min mavesæk føles udspilet (og det er […]
Der er ingen ende på hvad jeg kan planlægge når jeg ligger i mørket under dynen om aftenen, inden søvnen tager mig. Måske er det derfor jeg orker at føre så fortvivlende lidt af det ud i livet dagen efter? Rokke – rokke – rokke. Gyngestolens vippen dulmer min synsforstyrrede hjerne. Når jeg gynger er […]
Der er brug for at skifte fokus, væk fra min nye medicin og dens bivirkninger. Jeg har allerede nu på fjerdedagen udviklet en grundig afsky for de små femkantede lyserøde (ikke elefanter, nej 😉 ) piller og deres medfølgende bølger af kvalme, synsforstyrrelser, svimmelhed, bedøvethed og andre charmerende sager. Så selvom de ikke lige er […]