Juleaftensdag. Eller nok snarere juleaftensmorgen. for klokken er 5:37 og min hjerne insisterer på at pumpe vågen-hormoner ud for der må været noget jeg skal nå. Det er jul og så har man jo tavlt(TM).
Der er intet hastværk. Jeg har ganske vist fået pakket de sidste par dage rigeligt tæt (og mærker stadig eftervirkningerne), men kun med ting som jeg ærligt har prioriteret. Så gulvet flyder med rester fra gaveindpakningen, opvasken står og griner, sengen er ikke redt, den før så trofaste symaskine står hvor den brød sammen lørdag morgen klokken seks og nullermændene er ved at udvikle aritmetikkundskaber.
Men der er lunt under dynen og jeg overbeviser mig næsten om at det ikke er relevant. Jeg har jo nået ting der var dejlige og vigtige. Jeg vinder vist stadig ikke lyt-til-kroppens-signaler-mesterskabet, så jeg lytter i stedet smådøsende til Christoffers sovende åndedræt på puden ved siden af og lader de sidste dage slentre forbi.
Jeg har drukket the og grinet med Nis og smagt hans pebernødder. Jeg har syet julegave til Christoffer (i hånden, symaskinen gav jo op) lunt indendøre med en god serie på dvd. Lavet julemad i lange baner (risengrød til 80 fylder meget!). Været til julefrokost med de andre på Gyngen (hvor jeg mødte Peter som jeg var kæreste med en uge i 9. klasse) og også hjulpet med at rydde og hovedrengøre køkkenet dagen efter inden vi holdt julefri.
Jeg har taget mig sammen (med hjælp, tak René) og gået til vagtlægen inden jeg skrællede min hud af. Er af søde venner blevet givet gentagne kærligt omsorgsfulde opfordringer om velkomne steder at søge tilflugt når vinen flyder for rigeligt omkring mig og hovedet ikke kan holde det ud.
Holdt forsigtigt om Maries frugtsommelige mave (man kan lige netop se det efterhånden 🙂 ), brudt med Frank i legetimen efter søndagstræning (sjovt-sjovt-mere-sjovt!), og bakset alle pakkerne, den skotske julekage efter Nis Mors opskrift og mit øvrige grej i bussen til Åvej under en smuk, frostklar lillejuleaftensmåne.
Barnehånden rækker over til mig. Med et enkelt øje på klem ser jeg at han sover endnu, lukker min lunt om den og slumrer lidt mere.
No comment so far