Lørdag tog Christoffer og jeg i Ree Safaripark for at se på gepardungerne.
De første dyr vi besøgte var måske nok af og til kødædere, men ikke rovdyr. 
Dernæst så vil nogle sære, bølgeformede svampevækster.
Ï en lidt bedre vinkel afsløredes deres natur.
Blandt dagens nye lærdom var:
Gå ikke over sporet der kommer bison.
Hvis du tror du har underbid, så se her (ja, det hvide er dens tænder. Ja, selvom dens mund er lukket).
Og – tro det eller ej: Geparder bider!
Der var adskillige toiletter som efter skiltet at dømme var specielt til mig og mine ligesindede.
Over middag var det fodringstid for geparderne. Ham her er slet ikke i tvivl om hvad det betyder når en dyrepasser stiller sig op ved hegnet og giver sig til at forklare for publikum, og hans tålmodighed var ikke just lang.
Til gengæld understregede han med længselsfuld og sulten iver gennem gitteret hendes pointe om at gaparder har store klør som ikke kan trækkes ind.
I den anden ende af gepardanlægget var Tosha og hendes 4 killinger, nu 3 måneder gamle.
I stedet for straks at slæbe maden væk, ud af syne, slæbte hun den hen til sine unger, og blev hensynsfuldt nær gitteret.
Ikke at hun ikke også var sulten.
Hvis man endnu kun har små tænder må man gnave så meget desto mere ihærdigt.
I ro og mag, for Mor vogter lige ved siden af.
Andre tog deres mad mere med ro.
No comment so far