Noget forlegen pakker jeg til årets kenjutsusommerlejr. Jeg glæder mig som et lille barn til atlære og prøve nogle nye ting, men samtidig illustrerer bunken af ting til pakning at det er anderledes i år.
Sammen med hakama, skifte-gi, iaito, myggebalsam og sportsplaster ligger nu også 47 slags medicin, spisedagbog og en børnebog, samt et udvalg af tøj hvoraf intet passer rigtigt. (Prøv du at tage ½ kg på om ugen og se så hvordan tøjet passer dig efter du har taget knap 25% af din startvægt på. Og så mangler der endda stadig en god håndfuld kilo.) Professionelles formaninger om at hvile mig, huske at spise ekstra og ikke forlange for meget af min krop ligger i lag i min mentale taske.
Selvom min form aldrig har været fremragende er det overmåde usselt iår. Den sidste måneds tid er det meget begrænset hvad jeg har fået lov til at røre mig fra hospitalets side (“hvis ikke du tager mere på med det vi har sat på din kostplan, så må du sidde stille”) så udover al den teknik jeg har glemt mens jeg har været syg har jeg nu oveni absolut ingen kondition :-/
Så selvom jeg bestemt gerne vil med er jeg noget beklemt. Det er ikke spor dejligt at komme og kunne en hel del mindre end sidste år. En ting er hvis der ikke er megen fremgang, men tilbagegang ligefrem 🙁
Det er muligt at det er en ærlig sag at være syg (brækkede ben føles nu stadig mere ærlige) men derfor er det flovt allivel.
No comment so far