Jeg passer kat og hus denne uge mens min Mor er i sommerhus. Som at være på besøg i et andet liv.
Ænderne rapper stopmætte (den lille bro udenfor er et yndet mål for børn og pensionister med brødposet) fra åen bagest i haven.
Trampolin, frugttræer og højbede troner i baghaven. Solen skiftevis luner og bager mig på terrassen (i hvert fald indtil gårsdagens heldagsregn satte ind) og ind gennem stuevinduerne når jeg trækker indenfor ved myggetide.
Indenfor hersker pinlig orden (i hvert fald efter min målestok – hver gang jeg så meget som trækker vejret ser her mere og mere rodet og snavset ud), der er plads omkring tingene, dug på sofabordet og anerne hænger over klaveret, mine såvel som papanerne.
Arvenips rundt omkring, stearinlys alle vegne, servietter i servietholderen, øl i skabet, klar til gæster. (Øllene står nu som sædvanlig i sikkerhed for mig (hvor har folk været stakkels dengang vandet ikke var sundt og man drak øl), i modsætning til servietter, ost, shampoo og gryn.)
Vådt græs under tæerne i skumringen. Sommeræbler – årets første – smager af regnvejr. Nedfaldsfrugt, lige i min turban.
Pernille aer Yndig mens jeg tiltusker mig en middagslur. Katten og katten er tilfredse, og Pernille virker heller ikke utilfreds 🙂
Store, globerunde solbær, små bomber af syrlighed i morgenyoghurten. Kun bedre af at være franarret den dugbadede busk uden at jeg selv blev alt for våd.
Fugtig-løs jord i mine hænder og langt op under neglene mens følesansen jager de små nye kartofler der lige har fået vendt op og ned på deres omverden af greben. Kartofler, fetastuvet spinat og karbonader gordon bleu venter i aften. I morgen kartoffelsalat. Sensommerens overflod på vej.
Regnen trommer på taget, og Hr. Vind taler gennem vinduer på krog og i udhæng og sprækker. Udenfor er tillokkende og betryggende tæt på, inden for rækkevidde her væk fra byens midte.
No comment so far