Den begynder tidligt (men det siger vist næsten sig selv), i gennemsvedt nat- og sengetøj. Jeg vender dynen, men ak, det er gjort for mange gange allerede, den anden side er lige så våd. Spjættende og uden hvile roterer jeg i svedhulen indtil klokken slår noget der generelt accepteres som morgen af andre mennesker.
Et bad (oh, ikke at være klistret!) og en hyggelig morgenmad i solskinnet på terrassen sammen med Tante Gurli og Onkel Jørgen. (Jeg kan tydeligt huske dengang Onkel Jørgens stærke ældre-end-Gamle-Ole morgenost lugtede fælt og appetitdræbende. Nu hugger jeg af småbidderne i tallerkenens kant når han ikke kigger 😉 ) Tidløs juni med et strejf af skoleferiestemning – kun på træerne og menneskene kan man se at årene går, stemningen, gæstfriheden og al resten er forblevet som det har været så længe jeg kan huske. En oase i min verden.
Togturen hjem er længere end sædvanligt, jeg har ingen ro.
Til fysioterapeuten som stærkt anbefaler at jeg begynder at dyrke Pilates (men alle de betalelige hold jeg har kunnet finde foregår enten når jeg er på Hospitalet eller til kenjutsu :-/), videre ud at købe fødselsdagsgaver til Christoffer og Lasse og direkte ud til Hospitalet, den ugentlige torsdagsvejning og medfølgende kvababbelser.
2 kg er der røget på denne uge – jeg føler mig som en spækfyldt spærreballon og kan slet ikke forlige mig med de nye kropsrundinger og -fornemmelser. Mine lår når igen sammen når jeg går, barmen er atter tung nok til at det gør ondt når jeg cykler, løber, hopper og alt det jeg havde vænnet mig til var kantet er begyndt at blive rundt og blødt igen. Selvom de ikke er videre sunde kunne jeg nu bedre lide kanterne, de var mere bekvemme.
Hjem til lidt rastløs Skype og blogning og tilbage i sengens svedehule (denne gang min egen) til endnu en nat – omend den korteste på året – der roterende skal overstås.
No comment so far