Tanker om flere tanker end der kan være i mit hovede. Jeg prøver at hente dem ind, give dem tid, en ad gangen, men pladsen er trang og som regel bliver det kun til et strejf af overvejelse på kanten af søvnen, i bussen, på cyklen eller til en tanke om fremtidige tanker midt i en igangværende handling.
Intenst ekspertpersonale med en helt anden synsvinkel end min. Som dagene går bemærker jeg hvordan stumper og smuler af deres udtalelser langsomt forpuppes, gror og folder vingerne ud – af mine tankers fordøjende puppe forvandlet fra larver af mistænkeligt tvangslydende og kategoriske generaliseringer og regler til om ikke sommerfugle så dog natsværmere af videregivet erfaring, viden og bedste-villen.
Udmattet, men uden fysisk træthed. Mit sind køres ganske eftertrykkeligt træt, de dage jeg er på Hospitalet forbruger gang på gang mere mental energi end jeg opdager før det er sket.
Svedt roteren ved nattetide – kroppen er slet ikke træt og har en masse energi der ikke bliver brugt. Rastløs og indespærret læseferie-fornemmelse for alle pengene.
Men en del af pointen er jo at jeg skal tage mere på (I skulle se min kostplan, det er ikke noget under at jeg bruger godt en halv ol minutter på at fordøje efter hvert hovedmåltid, der skal megen mad til for at tage ½ kilo på om ugen) så der ses ikke ligefrem opmuntrende på min trang til at arbejde kroppen træt – spiste kalorier spildt på unødvendig bevægelse er lidt det indtryk jeg får.
Tanken om at blive mit stillesiddende slatne teenage-selv igen, med ubrugte, usamarbejdsvillige muskler, elendig kondition, total mangel på ork og bestandigt tilbagevendende hovedpiner snurrer mit hovede den forkerte vej. (Især fordi foruden søvnløsheden er hovedpinerne også kommet tilbage den sidste snes dage – når jeg ikke er træt nok til at sove godt men ligger og roterer, drejer jeg min hypermobile nakke i utiltænkte retninger, bider mine kæbemuskler sammenfiltret ømme og volder musklerne ud i positioner de ikke er lavet til. Goddag igen dundrende spændingshovedpiner. Skal I snart videre?)
Uforudsigelige fluktueringer i størrelsen af mit personlige rum. Der er dage hvor alting er for tæt på og andre, sjældnere, hvor ingenting er nært nok. Jeg sætter pris på at I bærer over med det – det må være endnu mere forvirrende udefra end indefra.
No comment so far