Jeg har ofte mareridt for tiden. Jeg hører fra andre at det godt kan komme af medicinen – alternativt er det bare fordi jeg sover småskidt, vågner på alternative tidspunkter og derfor kan huske mere af hvad jeg drømmer.
Det er ikke gyserdrømme med splat og monstre, men hverdagsdrømme, alt sammen ting der kunne være virkelige, i en ikke alt for alternativ virkelighed, og nogle gange også i denne.
Konklusionen er i hvert fald at det kunne jeg godt undvære. Den anden nat var det en særligt dejlig en.
Jeg drømte at jeg gav op. At jeg resignerede, indså at jeg aldrig bliver rask, får energi, bliver glad og får et rart liv der virker. Så jeg satte mig i den grønne lænestol og var besluttet på at blive der, ikke spise eller flytte mig igen og vente på at verden gik over. Min Far, som var på besøg i drømmen, synes ikke at det var nogen fremragende idé, men var ude af stand til at overbevise mig.
Den resignerendede følelse gik ikke frivilligt væk da jeg vågnede, selv efter en rum tid gik og jeg opdagede at det havde været en drøm. Ækelt!
… Rarere er de sidste fjollede billeder fra Varmere Lande som jeg langt om længe har fået lagt op.
No comment so far