Jeg havde det – efter omstændighederne, men også i det hele taget – godt mens jeg var i de varme lande. Så jeg tænkte, nok noget naivt set i bakspejlet, at jeg skulle hjem og være rask og frisk.
Frustrerende at sådan gik det ikke :-/ Jeg har det bedre end da jeg tog afsted (i hvert fald bortset fra den forkølelse jeg reddede mig da jeg insisterede på at prøve at være til kenjutsu en times tid i søndags selvom det var klapperkoldt i dojoen og jeg skvattede rundt over mine egne fødder og ingen balance havde – der går vist meget lang tid før jeg kommer til at fægte bare nogenlunde anstændigt igen) men ikke så godt som jeg havde forventet.
I starten tænkte jeg bare at det var jetlag – når ikke man sover så godt tager det lang tid at slippe af med tidsforskellen. Men som dagene gik må jeg jo nok indse at det er de velkendte symptomer jeg har fået tilbage: En overvældende, sløv træthed og koncentrationsproblemer i læssevis. (Tænk at det virkelig kræver så megen energi og fokus at skrive en mail eller se en film.)
Det var nemt at rejse. Der var varmt (14 dage uden at fryse konstant!) og der skete hele tiden noget spændende uden at man selv skulle ordne eller beslutte noget. Hvilken luksus sådan at have ekspertguider til at fortælle baggrund, pege ud, gelejde os rundt fra sted til sted (turistbussen er den allernemmeste bus at tage – den og chaufføren venter altid der hvor man er 😉 ), planlægge rute, reservere bord og forudbestille mad til måltiderne, ridse historier, skikke og forskelle op. Alle pengene (og flere til) værd!
Så kan man nemt holde til en hel masse mere end man tror – man skal ikke gøre så meget andet selv end at suge til sig, være der til tiden og følge med. Og man kan slumre den evindelige træthed væk under bustransporten, når ellers ikke der sker noget mere spændende eller man er køresyg 🙂
Måske er det nemheden der fik mig til at tro jeg var stort-set-frisk. At jeg skulle hjem og orke ting, passe arbejde og være almindelig og nyttig. Frustrerende.
Jeg havde aldrig troet at jeg skulle være syg så længe – snart 2½ måned nu. Lægen siger at det er forventeligt (men det var jo altså ikke det jeg forventede) og på grund af underernæring – det er først når kroppen ikke længere føler sig i undtagelsestilstand og har fået bygget nogle nye muskler at jeg bliver mere frisk og hovedet begynder at gå i orden. Men så længe jeg er forkølet og har feber bliver der jo ikke motioneret så mange muskler frem :-/
Mit hovede føles udstoppet og stort som en basketball og jeg hundefrøs en hel time efter jeg havde været udenfor med papir og skraldespanden i formiddags – det danske klima er nok dejligt (som regel er hver årstid bedre en den foregående 🙂 – men det er nu altså desværre ikke godt for syge og skrøbelige skravl som mig.
No comment so far