Der er lidt køligere efterhånden som vi kommer op i højden. Bevoksningen skifter, der er kaffe of the her fra 600 meters højde og opefter. Vi stopper bussen flere gange og er alle ud og føle, dufte, se og smage.

De er berømte for deres grøntsager her i Da Lat. I 1600 meters højde er der førsteklasses vækstbetingelser. Meng, vores Vietnamesiske guide siger at det er “stedet med 4 årstider hver dag” – køligt forår om morgenen, hed sommer midt på dagen, svalt efterår om aftenen og kold vinter (efter den lokale skala 😉 ) om natten.

Det hele gror her, både de eksotiske tropefrugter nede fra deltaet – mangostan,

sukkeræble,



papaya,

jackfruit,

mango, ananas, (jeg har ellers altid troet de voksede på træer)

(Vi stoppede bare i vejkanten da Tran så ananasplanter, og spurgte om vi måtte gå op og kigge på dem. På vejen kom vi forbi deres køkken – i det sydlige Vietnam er udendørs køkkener almindelige.)

pomelo

og små, søde bananer.

(Den violette er en bananblomst. Nærmest vulgær.)
– det vi kender herhjemmefra, agurk, tomat, kål, salater – og derudover også the,

(sådan ser en theblomst ud:

Sådan ser dårlig the ud: klippet nærmest med hækkesaks, store blade, kviste og det hele – det er derfor thebrevsthe fra Lipton, Pickwick og det der er værre smager som det gør, det er ikke små fine topskud, men hele, pulveriserede buske.

Sådan ser rigtig the ud: et smalbladet topskud (ja, det skal håndplukkes, det er derfor god the koster penge):

kaffe

– og her lagt til soltørring så bønnerne nemmere kan afskalles:

og tobak lidt længere nede i højden.

Under udforskning af byens grøntmarked ryster jeg på hoveder af de tilbudte appelsiner fra USA, æbler fra Sydamerika. Forvirret spørger sælgeren “hvor” og både hun og hendes gamle Mor (?) smiler stort og peger mange ting ud da jeg siger “Da Lat”

Den forrest i skålen er en brystmælksfrugt, mandarinerne kan I nok genkende og så er der en sød grøn appelsin og en mango. Madpakke til busturene – man må jo gøre sine forberedelser når lægen siger man skal spise 3 mellemmåltider hver dag.
Når de får lov at blive modne inden de plukkes er mango meget mere gule, bløde og søde end herhjemme, næsten konsistens i retning af avokado. Så man kan godt pille skrællen af og spise den i bussen selvom det eneste redskab er den theske jeg altid har i taske. Tak for vådservietten 🙂

Jeg køber også slik, men det smager fælt (det gør udenlandsk slik nu tit) selvom indpakningen er fin.

Men frugterne var gode, rigtig gode. Send venligst nogle, jeg savner dem 😉

Rejser • Skrevet d. 22. February, 2007 • Ingen kommentarer endnu