Sidste weekend blev Fraukes Mormor 85. En dame i så høj en alder har bestemt fortjent at se sine børnebørn ved den slags lejligheder, så Frauke og jeg lånte Mors dyt (tak Mor 🙂 ) og snuppede os en weekend i Hamburg når nu lejligheden bød sig.
Det havde været en lang uge, og jeg var vældig tidligt på arbejde så vi kunne komme ud af Århus inden myldretiden og ikke bruge væsentlige passager i vores liv i kø til rundkørslen ved Ikea. Så da vi endelig kom på motorvejen var Leoparden godt træt.
Frauke var ikke træt, til trods for at hun havde smurt os den dejligste madpakke (god the, hjemmelavet leverpostej (jovist, hun er snart ganske danskificeret 😉 ) med agurk, hjemmebagt honningkage, økologisk frugt – hvad mere kan man ønske sig på motorvejen?) så hun legede med kameraet
og afslørede også snart at Leoparden ikke var så most som den gav udtryk for – inden længe moslede den Fridolin på det groveste.
Vel ankommet hos Fraukes onkel Raimund, der venligt havde rømmet sin egen seng så vi kunne dele den (den slags gæstfrihed troede jeg var en gammeldags ting. Men han var nu også en overmåde nydelig herre – læge – med et pletfrit hjem i Moster Tik-Tak-stil – tykke hvide gulvtæpper, hvide plumpe sofamøbler (tænk at man kan – hos mig ville det være plettet alt sammen efter den første aften) og de smukkeste antikke træmøbler, spejle m.v. som han havde hittet på loppemarkeder)) (hov, nu begynder det vist at tage overhånd med de parenteser.) Så vi springer videre til lørdag morgen hvor han diskede op med det helt store morgenbord (billedet er fra længe inden vi var færdige med at bære ting ind på bordet)
Mmm – han havde bl.a. en aldeles dejlig leverpølse med løg. Mums!
Meget til Raimunds forundring lykkedes det os derefter at tilbringe hele dagen (eller i hvert fald 9 timer af den 😉 ) i det nærliggende indkøbscenter. Alle de spændende kager! (Kvarteret havde en overvægt af pensionister, det sås tydeligt både på folk på gaden, men også fordi der for hver 50 meter (nej, jeg overdriver ikke) lå en bager og et apotek. Ældre mennesker har åbenbart primært brug for kaffebrød og medicin.
Som ekstra gevinst fik jeg både uldne bukser – så nu kan det være at jeg bare ind imellem ikke hele tiden skal fryse – og støvler uden huller, som endda ikke engang bider på min knottede hæl. Jeg burde virkelig blive bedre til det der med skoindkøb! Det gør ikke så meget om sommeren – hullede sandaler er ikke væsentlig koldere eller mindre vandtætte end intakte sandaler. Men hullede støvler er ikke så snedigt her i regnvejrsdanmark, og alligevel lykkes det mig altid at udskyde sko og støvleindkøb til længe efter det punkt hvor en let dug på fortovet gør min strømper våde – selvom jeg har støvler på. At jeg så har 3 par hullede støvler derhjemme som jeg ikke kan finde ud af at smide ud hjælper ikke stort – de sikrer ikke tørre fødder, blot et valg af i hvilken udslidt indpakning de skal være våde i dag.
… Gad vide om jeg mangler et eller andet essentielt kvindegen – de fleste andre lader til at finde det fornøjeligt at købe sko..?
Som kompensation for den manglende interesse for fodtøj (altså udover at det er rart når der ikke er slidt huller i) gik vi af flere omgange amok i supermarkederne. Nødder, marcipan, tyske specialiteter for Frauke at tage med hjem til Danmark, sjove og bizarre produkter der antageligvis slet ikke kunne sælges herhjemme og 1000 varianter af god chokolade (Lindt 70% med kanel og koriander? Mmmmmm!) Når enhver udflugt til en madbutik er potentielt spændende kan I nok se at udenlandske af slagsen med spændende anderledes vareudvalg er et sandt El Dorado 😉
Om aftenen var vi rigtig flittige. Frauke fik skrevet på sit CV og jeg sled for at få puden til Tante Gurli færdig i tide. (Jo, det tør jeg godt skrive her nu – det er i dag hun holder 70-års fødselsdag, så hun har næppe tid til at læse dette inden hun får gaven i aften 😉 ) Den ligger her ved siden af på Oldes stol, med grønt silkebånd om og venter.
Søndag gik turen så till Neumünster (eller deromkring – jeg kan ikke finde vej når jeg kører bil, men Frauke er heldigvis en fremragende vejviser og kortholder). Jeg har nu lært at der til tyske familiefødselsdage er aldeles overvældende mængder af mad. En af Fraukes kusiner som sad ved samme bord som os regnede vist ud at der var en halv kage (ostekager og lagkager – og de var alle mindst 30 cm i diameter) pr. næse og derudover et halvt kilo kartoffelsalat og en hel del kassler (mmm, det er lækkert!) til hver!
Og nu vi er ved mad – eller måske dessert lærte jeg noget nyt godt: I New Zealand kan man få is med vingummi, blå is med vingummifisk eksempelvis (men det skal være den rigtige slags – hvis man kommer almindelige danske vingummier i sin is bliver de stenhårde) og det er omend måske primært tiltænkt de små, slet ikke så tosset. I Hamburg bruger de is med sprut. Vanille-karamel is som får hældt en smule amaretto over inden servering. Eller valnøddeis med lidt æggelikør? Det kan anbefales (og jeg har testet, det virker også i Danmark 😉 )
Som en sidste kuriositet:
Jep, det er toiletpapir.
Muligvis er mit tyske for rustent til at jeg forstår det korrekt (omend denne tur nu ellers forsikrede mig om at jeg muligvis ikke kan sige ret meget længere, men min forståelse når andre taler er nu ikke så skidt, blot lidt langsom) men hvad er det lige det er en opfordring til at jeg skal også skal gøre? Og har jeg mon lyst til at vide det?
No comment so far