Der var engang hvor chokoladekalendre var sådan nogle med fæl erstatningschokolade som man først var lille og slikhungrende nok til at sætte til livs og senere gemte til katten (jep, min barndoms kat, Sarah – de store skoves skønhed med de grønne øjne, (jeg døbte hende selv da jeg var fire 😉 ) var vild med chokolade og marcipan) eller chokoladekagebagning efter forårets komme.
Man kan stadig få dem, med den fæle erstatningschokolade. 7 kroner i Fuptex så jeg den anden dag. Hvad jeg også så var en kalender med Toms chokolade. Mmm – skildpadder, Holly og den slags. (Den kostede også 15 gange så meget, men man betaler vel gerne for noget godt.) Jeg turde ikke købe den, jeg er jo ikke dum. Der er over en måned til december begynder og jeg er sulten hver dag, altid. Den ville ikke overleve længe.
I dag så jeg så til min fryd (og frustration, se ovenfor) noget endnu bedre. En Lindt chokoladekalender. Men nej, det går ikke. Det er alt for uforskammet tidligt til juleting – skolernes efterårsferie er jo først lige begyndt – jeg er slet ikke klar til nisser, brune kager, skumjulemænd og marcipankugler i Netto og al den ballade. Jeg er så julegal som nogen, men anstændigvis kunne de vel vente i det mindste til 1. november….
Men en Lindt chokoladekalender! Ærgeligt at jeg ikke kan købe den nu og at de utvivlsomt er udsolgt når vi nærmer os 1. december. Men hvad – efter en uge med lækker (og alt for meget) restaurantmad på Malta kan jeg godt mærke at det alligevel er grønne sager, supper og den slags min appetit hungrer efter.
No comment so far