Det er mandag morgen. Lige før var jeg kaptajn for en rumstation på Mars – så vågnede jeg og opdagede at jeg plejer at være stået op for 15 minutter siden.
Resterne af forkølelsen besidder mig stadig – tung, sej slim i mine lunger, som en lille fed mand der sidder på min brystkasse, og hvis vægt jeg på ny skal løfte ved hver indånding.
På vej til arbejde går jeg forbi en postkasse. På den står “Forsendelserne må ikke indeholde penge – send kys”. Solens første stråler når op over byen bag mig i øst, og rammer mig blidt og næsten umærkeligt lunende gennem morgendisen.
… Måske er det i virkeligheden onsdag eftermiddag?
No comment so far