Og det er i dag… Og jeg kan se at rundt omkring i verden er der masser af nørder der vil fejre det.
Selvom jeg sidder her på min pind og er snotforkølet kan jeg jo godt deltage lidt 😉 Eksempelvis har jeg lige lært at den Star Trek karakter jeg personlighedsmæssigt ligner mest er Sisko (Eller Archer, men det lader jeg som om jeg ikke så 😉 … Hvordan nogen test kan placere de to i samme kategori kunne man godt undre sig noget over.). Måske har min chef ret i at jeg burde overveje en projektlederuddannelse 😉 Det kan være min nye plan skal være at indrette mit liv efter nettests.
Det sjove er jo så at hvis jeg tager testen igen og svarer svagt anderledes alle de steder man var i tvivl… Ja så er jeg Deanna Troi! Dobbelt skræmmende – jeg mister snart tiltroen til dette netorakel 😉
Mit forkølelsesomtågede sind stirrer sløvt på kodelinierne uden nogen indsigt, og ser frem til at flade ud foran noget serie senere. Dagen taget i betragtning kunne det så passende være noget Star Trek 🙂
No comment so far