Søvnløs morgen – efter at være kommet tilbage fra kenjutsusommerkursus har det været som om min krop ikke rigtig er udmattet nok til at sove roligt, selv når hovedet er. 
Inden seks giver jeg op, trækker i tøjet og går en tur ned gennem slugten mod vandet som solen står op. 
De grønne, råddentlugtende alger fra igår har blæsten heldigvis bortvist, og fjorden er atter vandklar og havduftende.
Tidligere torden, nu aftenstille regn på taget. Jeg ligger under dynen, på vej mod søvn, og lytter til de spredte lyde fra stuen og køkkenet af Onkel Jørgen der sætter sin tallerken i vasken, sætter sig i lænestolen, tænder lampen, skifter kanal på fjernsynet. Trygge lyde at slumre hen til. Ikke-alene-i-huset.
Multituder af kirsebær – de hænger næsten så tæt som træets blade. En sært foruroligende overflod, fornemmelsen af for meget, overmodning, korruption er tyk i luften og på spring. Hvepsene summer og tager deres del af gildet mens mine fingre smutter ind og ud og forsøger kun at snuppe hvepseløse bær til spanden. Bærrene er kulsorte og bløder som stukne grise når jeg halverer dem, blødende vinrøde – kirsebærrøde, vel – spiralgalakser i morgenyoghurten, i dejen til kirsebær-chokoladebollerne, i min tallerken med sødmælk og knasesukker.
Nyopgravede kartofler druknet i persille. Små nye gulerødder og friskplukkede bønner der kun lige har set det kogende vand. Hyldeblomst-rom-gele med hindbær og rosenblade. Stadig-lune tomater fra drivhuset. 
(Snigfotograferet ud gennem køkkenvinduet.)
Sommergul mælk tappet direkte fra malketanken oppe på gården. Om lidt: Pandekager med is og nylavet kirsebærsyltetøj 🙂
No comment so far