Den længste dag kom og gik søvnløs og det blev Sankt Hans aften. Marias klematis blomstrede uimodståeligt og efter heroisk at have ageret min køkkenassistent stak Asger af med mit kamera for at forevige den.
Ikke længe efter fik jeg snøvlet mig færdig til at vi kunne begynde at spise – her en snart udryddet squashcarpaccio med græskarkerneolie og hindbæreddike.
Med maverne fulde af nøgne ravioli (det er ikke kun mig der kan lide dem, omend Nis foretrækker sine påklædte (og det endda selvom han er en mand 😉 )) har vi her Nis, som har fødselsdag i dag, og Frauke, som har det bedre 🙂 
Og ikke at forglemme Nis medbragte rom som efter sigende var fremragende. (Jeg må tilstå at for at behage mine søde tænder skulle den på allerblasfemiskeste vis røres godt op i honning og mælk.)
På den anden side af bordet Maria, Pelle og snapsen.
Mmmmm… Marias hjemmelavede bærsnaps. Jeg har just forsøgt mig med en hyldeblomstsnaps efter hendes anvisning – nu er problemet bare at der jo går måneder inden jeg kan teste om den er faldet heldigt ud 😉
Vi fandt aldrig noget bål – det vi kom forbi var af ussel størrelse og havde plejehjemsbeboere på stole og en højlydt dansktopmusikant så vi fortrak skyndsomst. Tilbage ved nr. 211 var der til gengæld en fin regnbuesky.
Senere – det har jeg ikke noget billede af – den stille fryd ved at falde i søvn under samme tag som venlige vejrtrækninger. At glide ned i slummer i forventning om selskabet der vil være der når den næste dag gryr.
Lørdag aften – godt most efter dejlig snaps og godt selskab aftenen inden og kenjutsu hele eftermiddagen (hvor heldig er man lige når en 5. dan kommer forbi Århus? 🙂 )
dasede jeg i Mors have da Daniel kom forbi. Stor jubel fra Christoffer og hans besøgende kammerater fulgte.
“Han kommer og banker os!” 
“Jaaaaah!”
Det gik desværre lidt for hurtigt for kameraets fokusmekanisme :-/
Slemt snydt for Midsommerild aftenen før var jeg aldeles opsat på at der skulle være bål om ikke på Sankt Hans aften, så dog på dagen, men ak, de ødelande på Åvej havde brændt al hvad der brændes kunne Sankt Hans aften ;-(
Reddet blev jeg af af Onkel Chrisser og Birte som lod mig nasse en god sækfuld af deres dejligt tørre brænde fra skuret. Så i hyggeskæret fra kævler Bedstefar engang har kløvet bagte vi snobrød da energien var gået lidt af flokken. Ta-ak 🙂
Christoffers endte fingerformet med nutellablod.
Den mindste deltager blev noget træt inden brødet var gennembagt.
På terrassen sad Mor og ville ikke fotograferes, så her er i stedet blomstertønden ved havedøren hvor et af de New Zealandske haveskilte er kommet til ære og værdighed.
Inden det blev mandag regnvejr blev der også tid til sammen med Daniel og Chili at besøge Far og Judith.
Vi andre fik lasagne, men Far – der bliver blødsøden og rundøjet når hunden kommer, jeg tør slet ikke tænke på hvad der vil ske hvis han nogensinde får børnebørn 😉 – synes ikke Chili skulle snydes. Her smører han rugbrødshapser med pepperoni, skarpt overvåget af madens tiltænkte destination.
Chili var ganske tilfreds med maden, men vist noget paf over hvad Far fandt på senere.
No comment so far