Onsdag, regnvejr. Første glimt af Fastaval – skolelugt, træk og kulde, glade mennesker jeg ikke har set længe.
Et mylder af folk i alle størrelser og en forventningsfuld summen. Dag 0 🙂
Torsdag, mere regnvejr. Utallige ture fra skolens fjerneste hjørne (hjemkundskab med de lune ovne) til fællesrummet med bradepander fulde af boller til morgenmaden. Ikke længe efter er jeg arkæolog med en brændende ambition og et trist ægteskab, på udgravning i Irak, 1931. Brændende ørken, bitre ord, djinni og det begrænsende liv som kvinde i en mandeverden.
Senere, efter mørket er faldet på og aftensmaden spist haster jeg gennem den belejrede by, vel vidende at trods min og mine fællers bedste indsats vil den falde inden morgenen gryr og alt jeg kender vil gå til i blodig død og rasende pest. Tragedien er uundgåelig, men da jeg – sent – falder i søvn med Leoparden i favnen er det med den runde rare følelse af fuldbyrdelse. Vi kæmpede mod det uundgåelige, og vore ofre reddede om ikke vores by – den tog pesten – så dog resten af verdenen fra de modbydelige og skånselsløse hære. Min broder død, mine frænder ligeså, og jeg med. Men vi kæmpede mod overmagten og det nyttede. Ofrene var ikke forgæves.
Træt morgen – jeg er ikke skabt til at komme sent i seng. Frysende hoppen i reservekøen. Hvorfor er det altid koldt på skoler? Har politikerne pålagt dem så mange besparelser at der ikke er råd til at have tændt for varmen og få sprækkerne rundt om dørene tætnet? Heldet er med mig – der er ledige pladser på det scenarie jeg helst vil spille og der er lige netop en tilbage da det bliver min tur.
Jeg tilbringer eftermiddagen blandt de underjordiske på Bornholm, eller rettere sagt omkring dem. I fortællingen om prinsen de har ventet på, kræfterne der påvirker ham og hans kamp mod sin onde tvilling tildeles jeg rollen som øen. Jeg har aldrig været på Bornholm, men jeg har nu været Bornholm.
Fortælingen bliver – mest grundet en for vægtig spilmekanik – til en tragedie trods vores bedste anstrengelser 🙁 Tragedie, men denne gang uden fuldbyrdelse, forsonenede træk eller nogen lyspunkter. Eftermiddagen føles ikke helt vellykket, men man kan ikke være heldig hver gang.
Junk food (jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist en købeburger og jeg ved nu hvorfor) og hyggesnak. Jorgo, Lars, Marie og jeg kortvarigt samlet om et bord for første gang i snart en halv snes år. Anders Trolle, stor, hyggelig og kamerabevæbnet. Hvirvlende, smilende, svedperlende dans (hvordan er den nogensinde kommet til at hedde pornopolka? Jeg kan huske vi dansede den i New Zealand da jeg gik til skotsk folkedans, og jeg ved den har et rigtigt navn omend jeg på grumt irriterende vis ikke kan huske det. Grrrrr!) Gruppedanse er fornøjelige 🙂
Jeg møder atter Maries Rune og kan nu huske hvordan han ser ud. Men denne gang er jeg også ganske ædru 😉 Der er megen glæde at finde i hendes smil og det er en fryd at se.
Formiddag – spøjst som Fastaval får morgener til at lide under formindsket eksistens. Jeg er Maria fra Guernica, officer for regeringstropperne under den spanske borgerkrig. Krigens gru, tvivlens gnaven – er uhyrlighederne berettigede? – og kærlighedens glæder. De 6 timer sat af til scenariet er ikke nok, og det ender noget uforløst med lidt for lidt spil og mange beskrivelser. Men trods alt en stærk, god historie.
Jeg krammer Lars og Marie farvel og går ned for at spille HotShot – genmodificeret, forbrydelsesopklarende reality-tv-stjerne i København år 2013. Det burde have været sjovt – var det i små bidder – præmissen var god, virkemidlerne fine, forfatterne dygtige. Men en af 5 spillere brugte små 3 timers indledende tale/spiltid mere eller mindre på sig selv og ved siden af historien med det resultat at vi til slut måtte jappe igennem scenariets klimaks 🙁
Bandende og svovlende (tak Nis, fordi du lyttede til mit brok) var jeg først hjemme i sengen hos Leoparden halv fire – hele 105 minutter inden vækkeuret ringede.
Tidlig morgen – de fandtes altså stadig. Det tager et helt kvarter under den varme bruser inden mine øjne kan åbnes nok til at sætte linser i. Søvnmanglende svimmel cykler jeg ned til havet for at holde påskemorgen, inviteret af Maria og Asgers kirke, de mest umådeligt behagelige mennesker jeg længe har mødt. Sandelig, han er opstanden! – Og det er jeg også. Solen står op mens vi står der, dens lyserøde stråler slipper hist og her gennem skydækket og danser over vandoverfladen. Lyst, så lyst.
Genfødt slæber jeg mig ud til min Familie. Mig og en stor pose vasketøj. For første gang i mit voksne liv bringer jeg snavsetøj hjem til min Mor – ikke fordi jeg ikke kan få vasket det selv, men fordi det er skidt at være alene lige efter Fastaval, ikke engang den halve dag det ville tage at vaske et par maskiner tøj. Efter at have været blandt så mange rare, sære og velvillige mennesker kontinuert i adskillige dage er stilhed meget stille, aleneværen meget ensomt.
Så drukken af søvnunderskud og med en pose klichetøj og ingredienserne til Tsoureki (ja, ja, jeg ved godt det er Langfredag man skal bage det, men der var jeg jo på Fastaval) drager jeg mod Åvej.
Det første forårssolskin i haven – søvnigt dasende på træbordet mens dejen hæver. De 7 solstråler jeg fandt gjorde mig i den grad sulten efter mere. Nogle timer senere: 
Katten Yndig sørgede selv for sit påskeæg – på stuegulvet fandt vi dette blandt en samling spredte fjer:
Så tilsyneladende kan man (eller rettere sagt kat) skræmme en fugl så meget at den lægger et æg! 😉
Blandt påskens andre begivenheder er min første email fra Onkel Jørgen. Velkommen til den digitale verden – og godt gået!
Nu, to dage senere er jeg stadig mast selvom jeg vist efterhånden har fået sovet ud, og ikke helt klar til at det skal være hverdag igen. Jeg længes efter mere rollespil, virkelighedsflugt, flere lånte følelser, omstændigheder og verdener. Mere drama. Har du noget? Det ville heller ikke være dårligt med mere carte blanche til at opføre mig så bizart jeg lyster uden at nogen ser skævt til mig af den grund. Jeg kan næsten ikke vente til næste år!
Jeg må også konstatere at i bedste Fastavalånd er Christoffer på vej til at springe ud som papskubber:
Nydelige formationer!
No comment so far