På hylden i mit køkken, lige der hvor jeg hele tiden ser det står påskeægget du har lavet til mig – jeg har endnu kun nænnet at spise det mindste lille stykke af det.
Hver gang jeg får øje på det lister et lille smil sig frem og jeg er ikke ganske alene i min lejlighed – i al sin pragt af chokolade og marcipanfyldt godhed, hyllet i grønt silkebånd og knitrende cellofan minder det mig om den hånd som har formet det, lun i min som vi faldt i søvn side om side sidst jeg besøgte jer.
Engang imellem får du mig næsten til at forstå hvorfor andre mennesker ønsker sig børn.
No comment so far