I lørdags gik jeg for første gang i mit liv ind i en isenkræmmerbutik og købte noget unyttigt til mig selv. Jeg kommer ellers ikke slige steder, det er endnu aldrig gået op for mig hvorfor jeg skal betale 80 kroner for en grydeske i Kop&Kande når jeg kan få en der er stort set magen til i Tiger til 20.
Men derind gik jeg altså, og kom ud med mit til overpris købte nye legetøj:
… Nej, det er ikke en kaffekande i miniformat. Det er en mælkeskummer.
Man kan ligefrem høre på ordet hvilken kategori den falder i, den samme som appelsinskrælleren og æggekogeren. Unødvendige aggregater som kun tåbelige mennesker der ikke kan finde ud af at koge deres æg i en kasserolle anskaffer. Så nu er jeg også tåbelig.
Men den virker nu upåklageligt 🙂
Så lige siden har jeg fået det fineste fnuglette mælkeskum på min chai og the – sjovt som nydelsen ved en kop the kan vokse ved at det øverste lag kan spises med ske. Fornøjelsen fra varm kakao uden det vamle flødeskum 🙂
No comment so far