Det er krigsgudens måned og han er ikke i venligt lune. Han vogter skinsygt over foråret og lader endnu ikke nå herned til os dødelige.
Han har lært kyndelmisses knudetrick, og smukt ser det ud, selv her midt i byen og især i morgenlyset:
Fra søndag morgen hvor jeg var på vej op på Trøjborg (til fods, Århus byråd har ikke penge nok til snerydning, så det kan være mere end småfarligt at cykle dagen efter der er faldet sne):
Vel ankommet deroppe uden at falde og brække noget tog jeg med en flok af de andre fra kenjutsu til Hobro, hvor vores træner Morten er flyttet op, og tilbragte dagen med at slå træstykker sammen.
Her er jeg, i en ikke så fin positur.
Jeg må konstatere at jeg (stadig!) lader sværdspidsen falde inden jeg slår fra jodan :-/
Og da det var Gerry jeg fægtede imod var det jo ellers ikke lige fordi min modstander på nogen måde havde brug for en ekstra fordel.
Slutteligen Laurits og Gerry ifærd med en naginatakata:
Jeg mangler stadig en naginata. Det er dybt uretfærdigt at min søde bror som er tømrer ikke kan bestikkes til at lave mig en. Desværre må jeg indse at selvom jeg kan sy, brodere og kokkerere med et vist held har jeg 42 tommelfingre når det kommer til træskærerarbejde.
…. Nogen frivillige? 😉
No comment so far