Rigtig mælk, ikke mere end en time eller to har den været i tanken på Bjørnsholm. Ikke skummet, ikke kærnet, bare mælk helt frisk og uden behandling.
Måske kommer den herfra?
(Nej, det gør den nu næppe, nok snarere fra de andre ude på marken.)
Var jeg kommet ikke så meget senere var tanken blevet tømt af mælkebilen og jeg kunne i stedet have købt den her, på mejeriet i Thise.
Her får man lov til at smage store skiver af osten inden man bestemmer sig 🙂
Her kan I se ostene ligge ude bagved – og Onkel Jørgen i forgrunden. Han prøvede ellers at slippe ud af billedet, men jeg var ham for hurtig 😉
Efter således at have smovset i Bjørnsholm-mælk og god ost tog vi torsdag morgen ud at se til Onkel Jørgens ruser.
Elller rettere sagt: Onkel Jørgen røgtede ruser
og jeg sad på bådens næse med håret bundet op for vinden og stillede dumme spørgsmål om rusefiskeri.
Vi fangede nu ikke meget – kun 3 små ål. Og der var ellers både sydlig vind og mørkmåne. Måske havde ålene glemt at kigge i almanakken…?
Her ligger den mindste og prøver at komme ud gennem hullerne i mælkekassen, endnu uvidende om at den er på vej i nettet, op i cykeltraileren og hjem til spækkebræt og kniv. Når det drejer sig om fremtidig mad er jeg forbløffende skånselsløs, hvadenten ofret er fugl, fisk eller firbenet.
Bagefter lå jeg og dasede i græsset på stranden og kiggede på skyer mens Onkel Jørgen gjorde båden ren.
Spøjst som et simpelt farveskift får et motiv til at se gammeldags ud 😉
Næste morgen tidligt var der en nydelig solopgang ud over fjorden. Da jeg sover overmåde elendigt for tiden havde jeg rig lejlighed til at beundre den. Intet er så skidt at det ikke er godt for noget 🙂
Som altid blev det alt for hurtigt tid til at drage tilbage til byen. Med hjemmeavlede hindbær, frisk gårdmælk, en god ost fra Thise og maven fuld af Tante Gurlis fortræffelige kogekunst sagde jeg farvel og kørte sydpå.
… Til vinter håber jeg at komme tilbage og lære at lave ruser. Når natten igen er helt mørk og varer næsten hele dagen med, når rimfrosten knaser under mine tæer på græsset og kakkelovnen varmer mig lun og døsig.
Den eneste årstid der er lige så god som den der er, er den næste 🙂
No comment so far