Vores aften i Nara spiste vi på en spøjs lille cafe der udover at servere Doria (kan bestemt anbefales – når nu pasta med smeltet ost er så tiltalende, eksempevis i pastitio, hvorfor har jeg så først nu opdaget godheden i ris med smeltet ost og diverse kødfyld?) også havde chokolade-bananjuice på menukortet. Ud fra billedet at dømme yderst interessant at iagttage blive drukket. Bemærk især kokken i baggrunden 🙂
Efter Nara rejste vi op i bjergene, til Koyasan. Først med tog, så med lokaltog, kabelbane og tilsidst med bus. Fra Naras tungfugtige hede til bjergenes overskyede, regnvåde kølighed. Det var sågar nødvendigt at tage både trøje og sokker på – revolutionerende og nyt.
Det er et område med mange buddhistiske munkeklostre, og det var også sådan et vi skulle overnatte i. Her er vi lige ankommet og kaster os over den ærværdige the og bønnekagerne sat frem til os på vores værelse. Endelig blev det så japansk som især Christoffer havde ønsket sig – tatamimåtter, fint bemalede papirskydedøre og et lavt bord.
Klostret havde en fin have i midten, med grønt, sten og rislende vand.
Og ude foran en stenhave som ypperstepræsten river i et nyt mønster hver aften. Her mediterer Mor over myggestikkene på sine ben og dagens mønster.
Her er et Lasse tog lidt senere i skumringen af det nye mønster.
Fra Lasses eftermiddagsgåtur rundt i området mens vi andre holdt slumretime er her den seværdighed jeg gerne havde set men ikke kom til eftersom det styrtede ned næste morgen, Tokugawaslægtens mausolæum.
Efter aftensmad gik vi tur og Lasse og jeg prøvede med forfængeligt håb om at natfotografere uden trefødders hjælp. Ikke overraskende førte det ikke til videre inspirerende billeder. Her er et af Lasse der tager et billede 😉
Og her har min Mor foreviget mig medsamt de nydelige vægdekorationer.
Sådan ser det ud når hun kommer tilbage efter at have børstet tænder – og folk undrer sig over mine (manglende) manerers oprindelse…?!?
Næste morgen var det Christoffers fødselsdag. Til min glæde og fornøjelse synes han om sværdet jeg havde købt, og Mor flåede mig ikke langsomt for at give ham det.
Hun havde blandt andet købt ham en meget eftertragtet yukata, så her er han, med yukata og wakisashi, klar til angreb. (Praktisk at et wakisashi til en niårig næsten har katanalængde 🙂 )
Ved kabelbanestationen kunne det tydeligt ses i horisonten at vi var højere oppe end skyerne.
.
Min stærke Mor bærer sin kuffert in i kabeltoget. Lasse fotograferer.
Ankommet til Osaka regnede det stadig. Her er vores hotel (vi boede på 37. etage) fotograferet fra togperronen.
Vi drog ind for at se Osakajo i dryp-dryp-dryppen
… Og kom ud derindefra lidt senere til subtropisk brusebadsagtig sommerregn. Her har vi søgt ly under portbygningens bue. Bemærk især Mors fine regnfrakke.
Derinde så vi bl.a. Borgbyggerens gyldne theværelse
og en vældig udstilling af nye klinger. Så mange at Christoffer sagde “Behøver vi se på flere sværd?”!
Da det var hans fødselsdag medgav den onde søster at det var i orden at lave lidt larm, bare en enkelt gang, her fra togstationen ved vores hotel.
Og her har Christoffer fotograferet ufoen i lobbyloftet.
Om aftenen gik vi efter fødselsdagsbarnets ønske ud at spise burgere til aftensmad, og bagefter købte vi slik, snacks og drikkevarer med hjem på værelset og spillede kort og hyggede. Til sent, for Christoffer ville være meget træt dagen efter så han kunne sove i flyet hjem.
Det sidste billede er fra mandag morgen, efter morgenmaden er spist og alting er pakket lige inden jeg fulgte dem til lufthavnen.
No comment so far