Så kom de, min Mor, Christoffer og Lasse. På en silende regnvejrsdag – vi skulle ellers have været på spadseretur i Kejserpaladsets østlige have. Men da de havde jetlag for alle pengene var det nok ikke så skidt med regnvejret. Her er Christoffer – højere, rundere, klogere, vildere end da jeg så ham sidst, men stadig med de blå-blå (men ikke blå-i-blå 😉 ) øjne jeg husker. Her er han i dyb, dyb søvn efter en lang rejse.
Og her er de alle sammen på gulvet hjemme hos mig ved Tama Plaza.
Efter således groft at have slæbt dem på tværs af det halve Tokyo for at se mit hjem, tog jeg dem med ud at spise shabu-shabu. 
På vej i toget tilbage til hotellet var de meget trætte.
No comment so far