(Nej, der er ingen billeder i denne post. I grunden nok ikke ret meget interessant for andre end mig. Men nu er det jo også min blog :-). Inden I brokker jer (igen), så tag et kig på Kamals billeder fra vores ferie.)
Der er næsten altid en sang der spiller i mit hovede. Nogle gange en tilfældig en – hvadend der var i radioen den morgen, i fjernsynet aftenen eller året før, hvadsomhelst der passer til rytmen af mine trin på trappen, raslenen af ting i min taske, lyden af nøglerne i min lomme. Det hjælper sikkert ikke at jeg har klæbehjerne når det kommer til sangtekster 😉
Andre gange er det ansporet af omgivelserne, årstiden eller tidspunktet – morgenlys tænder typisk for “Se nu stiger solen” eller “Morning Has Broken” mens denne eftermiddags kølighed med et strejf af efterårsduft fra æbletræet i haven spillede “Det lysner over agres felt”, “Stille hjerte sol går ned” og “Sensommervise”. Om ikke så længe når bladene for alvor begynder at skifte farve bliver det tid til “Nu falmer skove trindt om land“. I dette fjerne land bliver der nok næppe brug for “Sneflokke kommer vrimlende”, men regnfulde mørkningseftermiddage vil glide stille forbi til “Gloomy Sunday”, “Spurven sidder stum bag kvist” eller “I’ll Be Seeing You“, hvorimod jeg må vente nogen tid endnu på at høre duften af hyld eller bålrøg spille “Danmark nu blunder den lyse nat“.
Triste dage spiller “Regnvejrsdag i november“, energiske “Smooth”, og sådan bliver det ved i en lind strøm.
Normalt lægger jeg ikke så meget mærke til disse tibagevendende sange, men i perioder sætter andre midlertidigt sig fast – ansporet af en situation, en tanke eller tilstand – og bliver der i dage eller uger, for senere at blive en uadskillelig del af erindringen om tid eller sted.
Således havde jeg min eneste barneforelskelse til “Sunshine Of Your Love”, rejste sommergrækenland tyndt til “Sister Moon” og “Moon Over Bourbon Street“, vuggede den spæde Christoffer i bedre humør til “Æblemand” og “All This Time“, mistede min første kærlighed til “Let’s Talk About Love”, faldt for Nis til “Head Over Feet“, skrev dOvs-projekt til “King’s Garden”, søgte job til Septembers himmel er så blå“, forberedte min rejse til “I’m Real“, boede i Ithaca til “Harder To Breathe” og flyttede til Wellington til “Heaven“. Listen føles uendelig – hver gang jeg kommer i tanke om en følges den øjeblikkeligt af endnu flere, og de fleste af sangene har følgesvende fra samme kunstner eller CD.
For tiden spiller min indre grammofon en hel masse Matchbox Twenty. Hvorfor er jeg ikke helt sikker på, men ud vil de, så her er udsnit fra den indre jukebox de sidste par uger:
Morgen, skråt solopgangslys og kølig snart-efterårsluft på vej fra Hataitai til universitetet, dagdrømme løber ind og ud mellem mine tankestrømme. (“If You’re Gone“)
I think I could need – this in my life
I think I’m just scared – I think too much
I know this is wrong it’s a problem I’m dealing
If you’re gone – maybe it’s time to go home
There’s an awful lot of breathing room
But I can hardly move
På blæsende gråvejrsdage hvor det ikke er så sjovt at være i New Zealand, og hvor mine hårdtprøvede venner må høre meget om det.(“Long Day“)
I’m sorry ’bout the attitude
I need to give when I’m with you
But no one else would take this shit from me
And I’m so
Terrified of no one else but me
I’m here all the time
I won’t go away
It’s me, yeah I can’t get myself to go away
It’s me, and I can’t get myself to go away
Oh God I shouldn’t feel this way
Reach down your hand in your pocket
Pull out some hope for me
It’s been a long day, always.
Når min egoistiske og rollespilsudhungrede side kommer ud. (“Push“)
I wanna push you around, I will, I will
I wanna push you down, I will, I will
I wanna take you for granted
I will.
Når jeg overfaldes af tanker om igår, i sidste måned, sidste år og implikationerne for i morgen. (“Downfall“)
Wonder how you sleep
I wonder what you think of me
If I could go back
Would you have ever been with me
I want you to be unused
I want you to remember
I want you to believe in me
I want you on my side
Come on and lay it down
I’ve always been with you
Here and now
Give all that’s within you
Be my savior
And I’ll be your downfall
Når jeg opdager at den eneste anden i min seng end mig er Leoparden. (“The Burn“)
Now I’m down
And I wonder how I never got the burn
And if I’m ever gonna learn
How lonely people make a life
One strain at a time
Forgot about
Everything and everyone I needed before
Tryin’ to get a handle on a reason to shine
Pickin’ up the pieces that are falling behind takes time
På aftener hvor stort set hvemsomhelst udover Leoparden ville være rart – bare at have nogen at dele varme med og ligge i ske med – en vejrtrækning at høre når jeg vågner i natten. (“All I Need“)
Everywhere someone’s getting over
Everybody cries
And sometimes you can still lose even if you really try
Talking about the dream
Like the dream is over
Talk like that
Won’t get you nowhere
Everybody’s trusting in the heart
Like the heart don’t lie
And that’s all that I need, yeah
Someone else to cling to, yeah
Someone I can lean on
Until I don’t need to
Just stay all through the night
In the morning let me down
Cause that’s all that I need right now
Om valg der måske og forhåbentlig var de rette. (“Feel“)
And now you crossed that line
You can’t come back
Tell me how does it feel now
It’s too late too much to forget about
Can’t stop now
How does it feel now?
Efter en rollespillervittighed, et sci-fi citat eller en anden indforståethed med nogen langt væk. Når jeg husker at jeg plejede at vide at hvis bare man har nogen at være sær sammen med er normalen ikke længere spor tiltalende.(“Bent“)
If I fall along the way
Pick me up and dust me off
And if I get too tired to make it
Be my breath so I can walk
If I need some other love
Give me more than I can stand
And when my smile gets old and faded
Wait around I’ll smile again
Shouldn’t be so complicated
Just hold me and then
Just hold me again
Can you help me I’m bent
I’m so scared that I’ll never
Get put back together
You’re breaking me in
And this is how we will end
With you and me bent
If I couldn’t sleep could you sleep
Could you paint me better off
Could you sympathize with my needs
I know you think I need a lot
I started out clean but I’m jaded
Just phoning it in
Just breaking the skin
Can you help me I’m bent
I’m so scared that I’ll never
Get put back together
You’re breaking me in
And this is how we will end
With you and me bent
Shouldn’t be so complicated
Just touch me and then
Just touch me again
Can you help me I’m bent
I’m so scared that I’ll never
Get put back together
You’re breaking me in
And this is how we will end
With you and me bent
Og ja, hvis I var i tvivl: “Bent” er en glad sang 🙂
…. Nu skal jeg nok holde mund.
No comment so far