Dap-dap-dap af fløjsbløde angorapoter mod træ kommer tættere på.
Stange-buh-hovede mod mit bukseknæ, min ryg, mine albuer, insisterende: “Jeg er vigtigere end den bevisteoretiske tilgang til repræsentation af formel matematik!”.
2 ottetaller om mine ben senere: “Jeg er mere spændende den den bærbare du ofrer al din opmærksomhed på, ligesom dig nyder jeg morgensolen på trappen, skulle vi ikke hellere nyde den sammen?”
Eftertænksomt gult blik. Pause. Et flik af hvidtuftede ører.
Umiddelbart derefter: “Se, jeg ærer dig og blotter min mave så du kan ae den, glem nu teknologitingen, jeg er blød og levende.
Anoushka-artikel: 1-0.
No comment so far