Ja så har jeg også prøvet det – en aerobictime. I modsætning til min formodning fra mine teenageår slog den mig ikke ihjel 😉 På tumpeholdet blev jeg smilende og hoejtråbende undervist af en ufatteligt energisk korthåret kvinde med en krop som en jægergudinde. (Hvorfor mon friske piger altid er korthårede? Og hvorfor tiltales alle deltagere som “guys” uanset køn?) Hun var om nogen god reklame for sine egne øvelser.
Og i det mindste fik jeg varmen (hvilket også var den væsentligste grund til at jeg troppede op), selvom den ikke holdt længe.
Der er nemlig brat blevet koldt her – jeg vågnede klapperkold helt ind til marven under mit vattæppe og konstaterede at der var 16 grader i mit værelse midt i nat. Siden da har jeg ikke kunnet blive varm – jeg har naesten glemt hvordan det føles, ganske som naar man er syg og ikke kan huske hvordan det føles at vaere rask.
Det hjaelper nok heller ikke at den evindelige Wellingtonvind blaeser lige ind i mit kontor – gardinerne bevæger sig en del selvom vinduet er lukket ;-/
Når arbejdet er ovre for i dag tror jeg jeg vil gå hjem og bage. Ikke at vi mangler brød i lejligheden, men tanken om en varm ovn er meget tillokkende i dag. Og da lyset i den er dårligt kan jeg jo blive nødt til at åbne lågen og kigge ind rigtig tit 😉
No comment so far