Kattens Rejse

Så kom vinteren endelig

Vejret i Ithaca er som jeg vist har nævnt ret omskifteligt.

I går aftes begyndte det brat at sne, og det blev det ved med. I morges da jeg stod op og kiggede på vejrudsigten mødtes jeg af dette syn:



For de ikke Fahrenheit-kyndige kan det oversættes til -18 grader celsius med en windchill på -30 😉

Da jeg kom ud lå pulversneen ankeldyb og jomfruelig – få andre fandt det tilsyneladende ønskværdigt at bevæge sig undendørs en tirsdag morgen inden 7. Vinden var tung og skarp af sne, og udsigten ganske skjult bag fnuggenes dansen.

Oppe på stien så der sådan ud:



Stedet hvor stien leder ud til Maple Ave, og hvor jeg i sommers tog dette (i min egen ydmyge mening) ikke ganske usle billede, havde nu en ganske anden fremtoning:



Ligeledes var synet ned i Cascadilla Gorge fra broen ind mod universitetet et ganske andet nu end den dag:

Slutteligen er her efter billederne af klimaet et billede af dets effekt efter 30 minutters gåtur. (Halstørklædet er grønt! Og ja, det er is i mine øjenbryn og -vipper.)

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *