Kattens Rejse

Solhverv

Igår, på årets korteste dag var det endnu ikke mørkt klokken fem. Mine instinkter forvirres.

Jeg tilbragte mørkedagen med at gå på kunstmuseer i den frostklare formiddag, spise donuts og sove de ømme fødders middagslur om eftermiddagen, forgæves tage metroen til en restaurant der viste sig at være lukket, dernæst tilfældigt vælge hvad der viste sig at være en rigtig god sydstatsrestaurant, blive småfjollet af en enkelt sødtgrøn cocktail på meget tom mave, falde i svime over majsbrød, kreolskkrydret fisk og underskøn chocolate-pecan-pie for slutteligen at danse det spæde nye år ind med mig selv på hotelværelset i skæret af et enkelt kalendernissesendt julelys og et snedigt laptop-iPod-clockradio-arrangement.

For at komme jer i forkøbet er her et par billeder:

Fra trappen ned i underetagerne i Freer Gallery: (Bemærk det flammende kors i loftet – det er synsbedrag grundet billedets vinkel og måden loftet og væggen ser ud til at mødes. Jeg var ret forbløffet da jeg så billedet 😉



Fra: samlingen af japanske print dernede





Fra keramikudstilligen i midten af trappeskaktens bund:



Hvert led i kæden af smedejern staver “Monkey” med forskellige alfabeter: Braille, arabisk, urdu, engelsk… Genkender I nogen?

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *