Pludselig er der gået næsten en uge siden jeg sidst har tilføjet noget her. For slet ikke at tale om alle de mails jeg ikke får skrevet. Beklager!
Som jeg langsomt opbygger en slags liv her er mit liv hjemme i Danmark på samme tid fjernt og nært. Fjernt da alt jeg laver og møder her er nyt, nye mennesker, nye forventninger, nye udfordringer. Nært da jeg jo kan se jer alle sammen klart og tydeligt for mit indre blik i hver jeres omgivelser.
Hvad har jeg så lavet mens jeg ikke har skrevet? Først og fremmest desparat forsøgt at skrabe nok forståelse af SML sammen til at kunne forstå noget og selv kode en smule. Dexter har planer om at lave et kategoriteori-plugin til sin allerede eksisterende KAT-theorem-prover (KAT: Kleene Algebra with Tests), og det har jeg fået mig selv rodet ind i. Det går op for mig at et logisk omend upraktisk navn for det kunne være CAT, så det må bestemt være skæbnen ;- Indtil videre går det desværre ikke så godt – hvis det var Herrens mening at jeg skulle forstå funktionel programmering havde han bestemt arrangeret hardwiringen min hjerne anderledes.
Men muligvis skyldes en ikke uvæsentlig grad af min manglende forståelse at jeg samtidig og uden forudsætninger er kastet ud i SML med tilhørende lex og yacc, det eksisterende program for KAT, kategoriteori, automatisk bevisteknik, sprogteori, logik og måske et par andre emner jeg har forstået så lidt om at det ikke er gået op for mig at de også spiller ind. (I kan muligvis fornemme frustrationsniveauet er stigende i disse dage…)
Men det handler ikke om kategoriteori det hele – og det hele er ikke frustrerende 😉
Mit japanskkursus er mig en daglig glæde og fornøjelse. Omend det føles sært og meget amerikansk at få karakterer for sin daglige præstation. (Og det er naturligvis udover de ugentlige prøver.)
Jeg sidder til en spilteoriforelæsning og skriver. “Introduction to Game Theory” mere præcist, og den introducerende del er nok grunden til at tempøt er så mageligt at jeg kan følge bekvenmt med og samtidig nedfælde dette. Det er nogle umådeligt hyggelige timer. Forelæseren – Michael Todd – har en behagelig britisk (skotsk mistænker jeg) accent, et hyggeligt hvidt skæg og formår at videregive en fornemmelse af at det er hans store fornøjelse at videregive disse mest basale begreber fra sit forskningsområde til os. I min indre ordbog er kurset hastigt ved at tage navneforandring til noget i stil med “Onkel Todd fortæller” 😉
Hvad ellers…. Som I naturligvis alle sammen ved var det international Talk Like A Pirate Day i søndags. Om ikke andet mistænker jeg at de dataloger og fysikere (hvorfor er det mon oftest fysikere…?) i mit bekendtskab som husker at medbringe et håndklæde en gang om året (jeg kan aldrig huske hvilken dag det er) ved det.
I hvert fald blev der i den anledning holdt en mindre fest, hvor vi så “Pirates of the Carribbean” (den film er mindst lige så fantastisk anden gang), spillede DDR (dog ikke af mig – de tilstedeværende var på et niveau langt, langt over hvad jeg kan præstere) og naturligvis spist. (Sodavand, sodavand, alle steder sodavand.) Skulle I have lyst til at se nogle billeder er de vist her. Bemærk det hvor Ganesh spiller DDR på hænderne.
I lørdags var jeg ude at se Cornell Plantations (Stort botanisk-have-agtigt område på universitetets område, med både væksthuse og udendørs haver) sammen med Wasif. Han beklagede meget at vejret ikke var perfekt, men igrunden var køligheden og det hvide lys gennem skydækket vældig behageligt til vejr til en længere gåtur.
Wasif er en interessant fysiker som kan snakke sig selv forpustet hvis man giver ham chancen. Og det han siger er som regel interesant 😉 Måske er det derfor jeg i min fåmælthed kommer så godt ud af det med ham – det er der i hvert fald præcedens for. (Ikke sandt Casper?) Han er den eneste muslim i min bekendtskabskreds indtil videre, hvilket jo udelukkende gør ham mere interessant at diskutere med.
Bare for at I ikke skal føle jer helt snydt for billeder er her et af ham fra Cornell Plantations:
Bagefter da vi spiste frokost (Ha, han er den første det er lykkedes mig at overbevise om at skiftes til at betale – selvom jeg snød) og snakkede lykkedes det ham at illustrere hvorledes man bør leve livet ud fra en plastikgaffel – ikke nogen ringe bedrift. Her er han med gestikulerende hænder og gaflen:
Jeg mistænker at den samtale var en af den slags jeg vil tænke tilbage paa naar jeg bliver halvfems.
Jeg lærer i øvrigt også nye og spændende ting om religion som man ikke tænker over når man kommer fra Danmark. Eksempelvis har jeg lært at det i sidste uge var det jødiske nytår, Rosh Hashanah, – det forekom mig vældig sært at en femtedel af mit japanskhold brat var fraværende indtil jeg fik forklaringen. Og jeg tror jeg efter en uge her har mødt flere folk som spiser kosher eller vegetarisk end i resten af mit liv tilsammen. … Men slut med faktrinoerne, nu vil jeg gøre et sidste (formentlig forgæves) forsøg på at få lavet noget fornuftigt idag.
No comment so far