Mit Nu kan ikke tages for givet uden at fordampe.

Flygtigt og aldrig forventet tilstede.

Hvordan beholder man noget uden at holde på det?

Jeg længes efter mit Kontinuerte Nus tilbagevenden – efter at svømmeflyde i dets vægtløse fly-by-wire-handlefrihed.

Ikke suspension of disbelief men suspension of expectation. Når man kan lære sig bevidst at fremkalde det ene, burde det så ikke også kunne lade sig gøre med det andet?

… And Thomas: I did try this in English, if nothing else then to avoid having the non-translatable English terms in the above stand out so much. But somehow abusing a language not your own seems a greater crime. Understanding the rules is required in order to break them. (Who said that by the way?)

Rejser • Skrevet d. 14. September, 2004 • Ingen kommentarer endnu