Jeg burde være travlt beskæftiget med at lære mig selv SML… Det er ikke nemt efter kun 5 timers søvn… Overspringshandlinger er en herlig ting 😉
Send flere billeder blev der sagt. OK. Værsågod. Her er de:
I går morges spadserede jeg til universitet og tog kameraet med. Her er hvad jeg så:
Det første jeg ser når jeg kommer ud i indkørslen om morgenen er naboens blomster. Hver gang får jeg lyst til at plukke dem og komme dem i min salat. Jeg er blevet foreslået at liste derud og stjæle af dem klokken to om natten i ly af mørket, og jeg overvejer efterhånden seriøst at gøre så.
Lidt længere oppe ad vejen ligger nogle af de blade jeg plaprede sådan om den anden dag:
Woodcrest Ave ender blindt, og for enden kan man gå mellem to haver (eller snarere hen over den enes græsplane) ad en lille sti der fører ud til East Ithaca Recreation Path ad hvilken jeg cykler hver morgen. Den lille sti tager sig ganske nydelig ud på en skyet morgen:
Når stien ender er der ikke langt førend jeg er ved indgangen til universitetets område. Fra sydsiden hvor jeg kommer cyklende fra er skellet ved Dwyer Dam Bridge over Cascadilla Creek – en af de mange år der løber i bunden af skrænterne her. Der er en grund til at byens turistmotto er “Ithaca is Gorges” – nårsomhelst man finder et sted at se ned er det et syn som dette der møder en:
Når jeg er kommet over broen drejer vejen til højre, og straks man har rundet hjørnet kan man se hvor jeg bor – den røde bygning er Rhodes Hall, den grimme med de gule striber i baggrunden er Upson Hall hvor datalogiafdelingen hører til.
Hvis man er doven og tager elevatoren i Rhodes i stedet for trapperne i Upson (hvad jeg naturligvis ikke er, jeg gjorde det kun rent undtagelsesvis for at vise jer nedenstående) er der i hjørnet af gangen mellem de to bygninger nogle aldeles velplacerede panoramaruder, der nærmest springer frem og forbløffer en hver gang man går forbi:
Når man kommer hen til vinduerne kan man se ud over skråningerne langs byens sider. Et forsøg på at tage et billede ud af en af ruderne:
Vel oppe på 4. sal kommer jeg til mit kontor. Det kan vel næppe forbløffe nogen at der roder forskrækkeligt selvom jeg kun har beboet det i en 10-dages tid ;-
Hovedparten af vinduerne i denne by lader til at have nydelige udsigter. Mit kontorvindue er ingen undtagelse:
Det lykkedes mit at fejle mit slå-vækkeuret-fra-slag inden jeg gik i seng i går aftes, så jeg kom vældig tidligt op i morges. På trods af at søvnunderskuddet har forvandlet min hjerne til vådt vat, så var der alligevel fordele ved den tidlige opstandelse. Der var aldeles stille, ikke en sjæl (det er lørdag) og et nydeligt skråt morgenlys på vej ind til kontoret. Dette her er taget der hvor cykelstien munder ud, inden man kommer ned til Dwyer Dam Bridge.
Det var også nemmere at fange de mange egern med kameraet nu hvor der var stille:
Det eneste der efterhånden mangler er vist et billede af mig. Her er et i morgensols-silhouet mod den hvide mur ved panoramavinduerne på den anden side af Upson. Det er desværre lidt ude af fokus – mit kamera skreg meget højlydt noget om alt for meget lys.
No comment so far