Kattens Rejse

Archive for September, 2009

For nogle år tilbage ønskede jeg mig smykker med grønne sten i julegave. Jeg fik 3 fine små lysegrønne sten i guldindfatninger med ophæng af Nis. De blev fluks sat i en kæde og har været brugt flittigt, men altid med tanken at de to før eller senere skulle laves til øreringe.

Før eller senere var i lørdags og siden har jeg spadseret glad omkring med min nye pynt :-)

Der er noget bizart for mig i at tilhøre en kultur hvor de fleste regelmæssigt drikker sig fulde inden de fylder 16. På den alder havde jeg allerede i nogen tid hørt på moralprædiknen om at hvis ikke jeg kunne lide at være sammen med folk når de havde drukket så var det mig der var sart, og mon ikke jeg lige skulle tage mig sammen?

Som teenager er det næppe ualmindeligt at føle at man ikke passer ind, at de normer for samvær der er i ens kultur- og familiecirkel ikke er tilfredsstillende, nogle måske endda frastødende.
Jeg var på ingen måde i tvivl, hverken som 16, 20 eller 24-årig, om at jeg ikke ligefrem passede ind der hvor mine gener ellers sagde jeg hørte til. Selv i den tungnemmeste hormonraserede hjerne trængte budskabet bag familiens opfordringer til at gå i byen med klassekammeraterne, til at slappe lidt af og ikke være så fintfølende, til nu at prøve at smage på den her vin eller velkomstdrink før eller senere ind: “Vi er bekymrede over at du ikke kan lide de ting vi kan lide, du må være i stykker og vi vil gerne reparere dig”.

Hvordan mit dobbelt konfliktsky yngre jeg formåede at insistere på det, der var rigtigt for mig, forstår jeg ikke helt. Der må have været nogle uforudsete kræfter til rådighed, for gennem årene hvor jeg gik i gymnasiet, flyttede hjemmefra, gik på universitetet og byggede et liv med ting der var meningsfulde for mig var jeg aldrig i tvivl. Muligvis var jeg defekt, tænkte jeg, men alkohol og fulde folk ønskede jeg inderligt at have så lidt som muligt med at gøre.

Først sidst i tyverne, efter at have boet langt væk, og da udelukkende trygt i venners selskab har jeg haft lyst og mod til at vove mere end en enkelt drink eller to. Den slags ting skal tages i det tempo der falder naturligt – eller slet ikke.

Nu, med lidt flere små skridt bag mig, bemærker jeg – mere ømskindet end jeg forventede – hvordan René smågriner af mig og synes det er sjovt at jeg langsomt er igang med at gøre mig erfaringer som de fleste (danskere) gjorde sig længe før de blev myndige.
Tæller det mon i det karmiske regnskab ufrivilligt at være andre til morskab?
Så mange sarte punkter…

Her i sensommeren har jeg stiftet bekendtskab med sulten efter salt og fedt morgenen efter. Mmm, pommes frites med mayonnaise til formiddagsmad. Tak for hjælpen, Pernille (())

Almindeligvis bliver jeg veltilpas og i hyggehumør når efteråret begynder. Det ligger højt på listen af mine fire favoritårstider, og dets komme varsler indendørsglæder – tændte stearinlys i skumringen, bøger uden tilhørende skulle-du-ikke-ud-i-solen-komplekser, risengrød og simreretter, gasse sig i vinterdynens favntag uden at svede og alt muligt andet dejligt som jeg har overraskende svært ved at komme i tanke om lige nu.

Siden vejret slog om i sidste uge har jeg nærmest ikke lavet andet end at være søvnig. Vinden hyler udenfor, og selvom jeg vanen tro tænker “Mmm, dejligt” så synes kroppen tydeligvis noget andet. Den vil pakkes ind og ned under dynen og protesterer vantro når jeg vågner inden solen, for det kan da ikke passe at det ikke er lyst?! Når det så bliver mørkt om aftenen sender øverste etage fluks søvnigsignaler som ikke sådan er at ryste af sig og jeg tilbringer timerne mellem otte og ti med at kæmpe forgæves imod og give op og gå alt for tidligt i seng.

Kanske jeg har fået en overdosis sommervejr? Jeg er i hvert fald slet ikke klar til at det skal skifte nu, og rent fysisk lader jeg til at være på vej i hi. Jeg plejer ellers at forestille mig hi som noget hyggeligt, men indtil videre er det ikke ligefrem en humørbooster hele tiden at skulle kæmpe med lysten til at tage en lur eller tre.

Jeg har lånt en dagslyslampe. Hvis jeg kan vænne mig til at bruge den jævnligt (de har sådan et koldt lys) hjælper det måske.

Ellers ved jeg ikke hvad jeg skal stille op – jeg kender ikke tricksene mod efterårsblues, og jeg er alt for søvnig til at være opfindsom.
Har I nogen hints?