Kattens Rejse

Archive for May, 2009

Jeg har lige været til gruppe som vanligt om onsdagen og der er røget et kilo af på bare en uge.
Jeg ved godt jeg har været presset, men jeg troede egentlig jeg var færdig med at reagere ved at spise mindre portioner og færre måltider. Pernille bemærkede i sidste uge at jeg spiste af små skåle, men jeg slog det selvsikkert hen og troede på det da jeg sagde at jeg havde styr på det. Det er godt de vejer mig og tjekker efter!

Behandlerne i gruppen fortalte mig idag at de som ansatte i Børn og unge-psykiatrien har indberetninspligt. At hvis ikke nogen – altså mig, for ingen andre lader til at ville gøre det – træder til og hjælper, så har de pligt til det. Og de spørger om jeg virkelig har lyst til at sidde om 10 år og indse at jeg også har svigtet?

Jeg ringer til TUBA nu. Eller Alkolinien, eller hvemsomhelst i den retning der har telefontid nu, lige nu. Inden jeg mister modet igen. Det går ikke at gruble over den storm det kan medføre.

Den lille stemme indeni, som skriger “Men det skulle du jo have gjort for et par år siden, da det blev anbefalet første, anden og tredie gang” bliver kun mere skinger og sviende af at have ret.

I fredags blev min Far gift. Her er han, glad men lidt nervøs 5 minutter inden vielsen.

Det første han gjorde da jeg ankom til rådhuset var distræt at spørge mig to gange på 3 minutter om jeg havde fået ny kjole :-P

Det gjorde ikke så ondt da det kom til stykket tror jeg.

Bagefter holdt de fest i haven i deres nye hus – det var helt sært at se det med møbler i. Jeg glæder mig til ild i brændeovnen til vinter!

Solen skinnede velvilligt, og bordtennisbordet blev gavebord. Her ser vi arbejdsfordelingen i Far og Karens fremtidige liv:

Der var dejlig mad fra Mrs. Bridges og minsandten også en køretur i Karens papfars fine – og selvistandsatte – Aston Martin.

Æbletræet (det ligner æbleblomster, men jeg er ikke sikker) blomstrede ivrigt, sartlyserødt og forårshvidt.

En solskinsrar aprildag, på vej i Bruuns for at hente en taske for min Mor mødtes jeg af dette syn i banegårdshallen.

En veritabel sø af små blå keramikskåle. Hvide udenpå, lyseblå på indersiderne og dybtblå i centrum.
Adskillige hundrede skåle og ikke to ens. Og to keramikere der stod og forærede dem bort, sendte dem på rejse med de forbipasserende.

Få timer senere stod min skål, nr. 193, på stuebordet med forårsblomster Pernille havde bragt.

En dråbe af den blå sø i mit hjem, selv en lille sø.

Da jeg kom cyklende hjem for lidt siden traf jeg en drage i Marstrandsgade. En dampdrage hvis ikke jeg tager meget fejl.

Kameraet fangede ikke da den rullede sig sammen og legede i kastevinden mellem bygningerne, men tro mig, det var fint :-)