Kattens Rejse

Hr og Fru Damhøj Lund

Kære Tante Gurli
Da du ikke kunne være med til brylluppet er her en lille genfortælling til dig 🙂
Det er Mors billeder jeg har brugt (jeg valgte at fokusere på at opleve det hele og satsede på at jeg kunne stjæle andres billeder bagefter) så historien her fortæller om de ting Mor valgte at fotografere. Du kan klikke på billederne hvis du vil se en lidt større udgave.

Først ventede vi i kirken. Nogen var meget spændt.

Andre havde ikke så meget grund til nervøsitet – enten havde de prøvet det eller også var det ikke deres tur lige med det første.


Daniel ventede meeeeeget længe inden hun kom (præcis til tiden), og fluks hun trådte ind ad døren og de fik øjenkontakt forsvandt anspændtheden og smilet kom frem.

Faktisk snød de sig til et kys, da hun var kommet hele vejen op ad gulvet. Og mindsandten igen midt i vielsesritualet da præsten gjorde et kort ophold i talestrømmen for at trække vejret ind. Men så sagde hun også – lidt tørt, men med smil – “Jeg er ikke helt færdig!” 😀
Men færdige blev vi – så var der flere kys og ud i solskinnet.

Mathias havde amerikanerbilen klar til brudekørsel og hele familien Damhøj Lund fyldte for- og bagsæde ud. Men som det ses på billedet her (jeg har ikke beskåret det) er det temmelig tydeligt hvem Bedste havde mest fokus på at få med i billedet.

Først kørte de stateligt og langsomt ud fra kirkens område

Og så gassede Mathias grundigt op og der hørtes glade hvin fra bilen

Der blev også tid til at fejre med et glas bobler (og en pose vingummier) undervejs

Begge de nygifte har åbenbart små blærer så der blev rig lejlighed til at kysse på dem hver især. Og på Christoffer som sad ved siden af Lotte, så han fik næsten lige så mange.

Herfra bliver billederne lidt slørede, Mors kamera er vist ikke så godt når det ikke er helt lyst.
Der blev grinet og hygget selvom vi savnede dig (og vi passede godt på Onkel Jørgen for dig).

Der var mange taler og sange (men jeg har ingen gode billeder af dem). Fars tale var helt klart den sjoveste.
Min var lidt mere alvorlig. Her får du alligevel et billede, så du kan se lidt af kjolen jeg syede da jeg besøgte jer tidligere på måneden. Det er ikke skarpt, for jeg står vist aldrig stille når jeg taler (heller ikke når jeg underviser).

Sådan ser Daniel åbenbart ud når han lytter til mig – jeg nåede ikke at se det selv.

Vennerne på begge sider holdt også tale. Overraskende nok, så fortalte både Daniels kammerater og Lottes veninder at da de først hørte henholdsvis at Daniel var lun på hende Lotte og Lotte var lun på ham Daniel så sagde de samstemmende at det var en dårlig idé!
Det vidste de tydeligvis ikke noget om 😀

Daniel holdt den dejligste tale. Helt åbenhurtig og sårbart ærlig. Der var våde øjne hele vejen rundt i selskabet. Lotte blev lidt genert undervejs, men der blev også smilet en masse, selvom det ikke er med på billedet.

Han havde alle tilhørerne helt fanget.

Og der var dundrende klapsalver bagefter.

Der blev skåret bryllupskage som traditionen foreskriver – bemærk hvordan Lærke i forgrunden fører omhyggeligt opsyn med at det går rigtigt for sig.

Der blev danset brudevals

og det var tydeligt at de holder godt fast i hinanden.

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *