Kattens Rejse

Gode ting slutter

… Og lidt for mange af dem lige for tiden. Især fordi det lader til at være de sunde, gode ting der stopper – ikke den retning det lige var planen mine vaner skulle gå i.(Og som ekstra bonus har jeg ikke glemt hvad jeg lærte i sandsynlighedsteori: ulykker – og lykker for den sags skyld – kommer i klumper af 2,7 (e), så jeg har stadig mindst 0,7 i vente.)

Med møje og besvær har jeg de sidste måneder trodset trætheden og sammen med Frauke slæbt mig ned i dgi-huset to gange om ugen til lidt motion, og jeg har kunnet mærke at kroppen kan lide det. Jeg sover bedre, min kropsholdning er knap så knudret og jeg har det godt bagefter.

Ikke mere 🙁

I sidste måned meddelte den gode yogalærer (dgi-huset har mange instruktører, nogle rigtig gode og nogle meget middelmådige) at han havde fået bedre betalt arbejde i et fitnesscenter, og da småbørn er dyre havde han sagt ja tak. Ikke mere ashtanga yoga til mig, for hans hold var det eneste og fitnesscentre er væsentligt dyrere end dgi-huset – og vil endda typisk have månedlig abonnementsbetaling i stedet for klippekortsystem.

Og mere trælst: I dag, sidste gang inden ferien meddelte den overordentligt gode pilatesinstruktør så at hun ikke kom tilbage efter sommerferien 🙁 Hendes egen pilateslærer flytter studie, så det gør hun også. Hun skal i stedet arbejde her, hvor priserne er nogle ganske andre.
Øv!
Og tredobbelt øv! For hun er uden sammenligning den mest inspirerende lærer i nogetsomhelst jeg har haft fornøjelsen af de sidste mange år. Måske endda siden Ole Wang og lektor Steffensen i gymnasiet. Naturligvis (ja hvad ellers? :-|) er yogalæreren en nær konkurrent til æren. 🙁

Jeg har en knugende klump af frustration i maven, er trist og fyldt af fornemmelsen af at miste noget vigtigt. Lærere der inspirerer en skal man holde fast i når man finder dem – så mange har jeg heller ikke truffet gennem årene.

Det er heller ikke ganske nemt at finde motion at gå til som både går an i forhold til spiseforstyrrelsen, som jeg måske endda kan lide _og_ som er til at betale sig fra. Jeg har ledt – og ledt igen – men det ændrer mulighederne sig desværre ikke af.

… Og nu har jeg brugt en halv time mere på at sidde og klikke længselsfuldt rundt på deres hjemmeside. Igen. Men det ændrer priserne sig ikke af. Ejheller mit månedlige budget.

;-(

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *