Til jeres billedsult.
Her er et par kig på hvad jeg har lavet de sidst par dage.
Fra min sejltur i søndags. Det viser sig at jeg har mødt endnu en fotoentusiast – eller flyentusiast, jeg er ikke sikker. Brian – hvem det viser sig oprindeligt var ingeniør indtil han besluttede sig for at gøre arbejde af sin hobby og bygge fiskestænger og sætte både i stand – sejler tit ud på Evans Bay og fotograferer skibene der lægger til kaj og flyene som de lægger an til landing. Vi så adskillige på turen, helt tæt på, blot 20 meter over vore hoveder – hver nævnt med type og firma 😉
Her er han med sit kamera.
Og inde i bunden af Evans Bay, lige nedenfor hvor jeg bor oppe i Hataitai.
I skumringen efter jeg var tilbage på land.
Dagen efter tog vi ud at fiske – her er min aftensmad: Et stk. Kahawai. Vi fangede en del flere end en (og adskillige barracudaer – skræmmende tænder) men da der ikke var grund til at beholde mere end vi kunne spise slap vi resten fri. Det er første gang jeg har fisket med fiskestang efter noget større end end rødspætte, noget som har kræfter nok til at stritte imod. Jeg var slemt glad for at vi kun fiskede inde i bugten, og ikke ude på den anden side hvor bluenose, hajer og andre krabater også bider på – selv en halv meter fisk har mange kræfter!
Efter veloverstået fiskeri og chokoladekage og lun termoflaske-Milo ude på vandet tog jeg op på uni (første og eneste gang jeg har taget bussen i stedet for det kvarters trappegang der normalt er derop), ryddede mit kontor, smækkede døren efter mig og efterlod nøglerne til sekretæren. Farvel Victoria University. Kontorets rigtige ejer (en statistikprofessor) kommer tilbage fra orlov i dag, så nu kan de statistikstuderende der med jævne mellemrum har stukket næsen indenfor med spørgsmål få svar der giver mening 😉
Her er det, kontoret, en halv time inden jeg gik, stadig med den lånte thekop med løven ved computeren, inden jeg viskede mit navn af tavlen på døren.
Udsigten fra kontorvinduet ud over Wellington, med War Memorial (som tidligere nævnt har de dem i hver en by hernede) karakteristisk lige lidt tilhøjre for midten.
Et af beviserne på at nørdhumor er det samme over hele kloden – fra panelet hvor trappen begynder.
Et maleri – også fra uni – som jeg er gået forbi hver mandag på vej til busstoppstedet ved universitetet hvor Philippa samler mig op på vej til skotsk folkedans. Stemningen i det har ofte passet med mit humør.
Tirsdag tog jeg endelig på Te Papa – nationalmuseet – berømt for sin brug af teknologi til at gøre udstillingerne tilgængelige for børn.
Det var en vældig fin moderne bygning, og udstillingerne om jordskælv og New Zealands flora og fauna var ganske rigtigt meget appetitlige. Afdelingerne om Maorierne var derimod noget klæbrige for min smag – politisk korrekthed er ellers ikke noget der plager kiwierne, men når det kommer til alt hvad der angår Maorierne huserer den til overflod.
Den pæne arkitektur:
Lidt Maori skal I da have. Her er et billede af en traditionel marae derfra.
Og et af en ny.
Slutteligen var der også en mulighed for et kig ind på en aldeles nyttig New Zealandsk opfindelse. Hvad er det? Tid, sted (har jeg allerede afsløret) og anvendelse?
No comment so far