Her sidder jeg i den bløde sofa med ild i kaminen, juletræet lige ved siden af og en god ven på den anden side. Jeg taler i telefon med min Mor og hele familien og der lyder julemusik fra kontoret i den anden ende af huset. Det er ikke så svært at være langt hjemmefra til jul som jeg havde forventet.
Her sidder jeg, du kan kigge ind til mig:
På min anden side sidder Kamal og fifler med sine billeder:
I stolen modsat kaminen sad hans mor Sydney lige før:
– nu sidder hans far Hussein der og leger med sin PDA – vist mest fordi alle andre i rummet har et stykke teknologi i hænderne.
Bemærk strømperne bag Sydney. De første 3 er familiens, den sidste har de anskaffet til mig. De har endda skrevet Terese på den!
Om ikke så længe skal vi spise aftensmad – i denne familie er det tradition med spaghetti til aften juleaftensdag – og bagefter åbne de gaver der er fra familien. I nat kommer julemanden så, og i morgen tidlig skal vi åbne gaverne fra ham.
Her er nogle tanker jeg gjorde mig om hjemmet da jeg ankom i sidste uge:
Det første jeg bemærkede var de overdrevent bløde gulvtæpper. Væg til væg, op ad trappen, lag på lag. Fodtrin bliver meget tyste – nu ved jeg hvor Kamal har lært at liste. (Der er ikke ret mange der så nemt kan liste sig ind på mig, manden har mindst to prikker i stealth.)
Det næste var alt nipset. På hver en hylde, i alle hjørner og på alle vandrette flader. Glasengle, teddybjørne, glasbrevvægte, kaninnips, lysestager og plastikblomster i utallge afarter.
Dernæst flæserne og snirklerne. Sengetæpper, gardiner, puder, alt har flæser og blonder. Det minder en del om hjeme hos Tante Ella.
Efter danske standarder er det smagløst – her er intet spor af den skandinaviske minimalisme, de rene, bare flader og det strengt funktionelle design. Til gengæld udstråler det alt sammen hygge – at nogen har udvalgt det og tænkt at det ville varme deres hjem.
Gæstesengen – min seng – er en fjedrende blød prinsessekonfektion – igen med flæser – og nysseligt småblomstret sengelinned. Når jeg vågner om natten skinner månen ind ad vinduet og hvis jeg sætter mig op i sengen er der udsyn til trampolinen i haven.
Da jeg tog bad den første morgen her kom den næste overraskelse: Det største og blødest hvide håndklæde jeg endnu har truffet. Så stort at jeg kunne stå foran spejlet og lege hawaiipige og inder lige som min Mor gjorde med mig da jeg var lille. Håndklædesarier er muligvis praktiske om vinteren…?
Og morgenmaden… Amerikanere spiser gerne æg og bacon eller pandekager eller vafler til morgenmad. Det er længe siden nogen har fremstillet morgenmad bare til mig ? jeg fik helt dårlig samvittighed over sådan at blive vartet op. Men frisklavede vafler med chokoladestykker i dejen er ikke så nemme at sige nej til 😉
Mad er der idet hele taget mere end nok af. Og chokolade, som hjørnet her ved sidenaf mikroovnen bevidner. Samtidig illustrerer det nydeligt Sydneys nipsomani 😉
Kamals far er oprindeligt fra Libanon, og efter snakken en aften var faldet på mellemøstlig mad og jeg kom for skade at indrømme at jeg sætter pris på Hummus, falafler og detslige blev han ganske entuiastisk. Dagen efter fik vi lækker libanesisk mad til aften 😉
De er umådeligt gæstfrie og gode til at få mig til at føle mig afslappet og velkommen. Det kan ind imellem godt være anstrengende at være gæst, men det er det bestemt ikke her. Jeg er beæret over at være inviteret i den grad indenfor og glæder mig til at holde jul med dem 🙂
Som jeg gør mig færdig med at skrive dette kommer Hussein ind fra køkkenet med en metalskål, åbner kaminlågen og sætter den ind i ilden. “Chestnuts roasting on an open fire…” anyone?
No comment so far