Igen og igen får jeg rådet at se på de lyse sider. At fokusere på de ting jeg godt kan i stedet for alt det der stadig er uden for min rækkevidde. (Oh at kunne læse en bog! Stå op når jeg vågner. Have koncentration i stedet for rastløshed. Have ro og rare følelser i kroppen.)
Her er hvad der kom ud af det til morgen:
Efter træt, irriteret og kæmperastløs at have cyklet rundt i sengen siden klokken seks med ømme, konstant rystende muskler kom jeg endelig op, satte “Smooth” på og fik den pludselige indskydelse at al den rastløse spjætten jeg har i mig kunne bruges til at vaske vinduerne i stuen (ja, de andre vinduer trænger stadig, men en ting ad gangen). Og når man får den slags indskydelser, så gælder det jo om at gribe dem inden træthedens glubske arme fryser dem til sprukne iskrystaller.
Og Netto har i disse dage tilbud på mit favoritnarko. Det er vel også en slags motion at bære cola hjem…? 😉
Så jeg kan nu se ud af vinduerne (de bliver ret snavsede herinde i byen) at det er solskin. Jeg plejer ellers ikke at være træt af vinteren, men kan tydeligt mærke at noget indeni længes efter solen, varmen. Gad vide hvad man kunne lave udenfor i dag…?
Jeg loggede på netbank for at betale Fastaval her til morgen. Og opdagede at jeg havde fået 7000 tilbage i skat. Plejer man ikke at få et brev om den slags? Ikke at det gør noget, det var en dejlig overraskelse.
Jeg tør næsten ikke tænke det, for de sidste par gange jeg har gjort det har det været med træls effekt. Men måske i dag bliver en god dag?
No comment so far