Muren. Den forsvinder i disen på begge sider, men inden kan man skimte den kravle op ad bjergsiden mod venstre,
og bølge langt videre mod højre.
Solen er nådigt gemt bag et himmeldækkende hvidt skylag, men her er nu lunt alligevel.
Disen gør en pukkel i Muren til en bro ud i ingenting.
Vi har taget svævebanen op og passerer som vi kravler op af de sidste stejle trappetrin
inden selve muren en kinesisk familie. De kigger og hvisker, og faderen smiler til os og laver thumbs up til Tante Gurli.
Senere – oppe på Muren – kommer de forbi os igen, og insisterer smilende på at blive fotograferet sammen med hende. Seje ældre damer bliver behandlet med større respekt i Asien 🙂
Vi når også selv at posere så Onkel Jørgen kan fotografere.
Der er tid til en pause på bænken.
og en saftig og fint farvet fersken
inden vi forsigtigt går ned igen.
Mens vi venter på bussen er der endnu et skilt på kinesisk-engelsk at beundre 😉
No comment so far