Kattens Rejse

Maria Agnesi

Jeg har haft dette billede hængende i mange år.

En fin dame som sidder og læser – måske fra barokken eller lidt senere ud fra hvad man kan se af kjolen?
Da jeg var lille forestillede jeg mig at det var mig der sad i den fine kjole og læste.
Da jeg blev ældre kunne jeg bare godt lide farverne og motivet.
Så vidt jeg husker er billedet et mine forældre har købt i Bilka da de først flyttede sammen – fordi de syntes billeder var mere voksent end plakater 😉
Siden da har det lille billedet fulgt med mig i alle mine flytninger.

Jeg har aldrig vidst hvem hun var, den nydelige og antageligvis veluddannede unge dame med bogen. Jeg tænkte at det bare var et tilfældigt billede fra Bilka.

Indtil jeg for nylig fik nyhedsmail fra matematiklærerforeningen med reklame for nye udgivelser:

Kvinden på billedet er Maria Gaetana Agnesi (1718-1799).

Hun er den første anerkendte kvindelige matematiker i den vestlige verden siden antikken.

Født ind i en af Milanos mest velhavende familier og med en Far der var professor i matematik. Hun fik den bedste uddannelse hendes Far kunne skaffe og talte 7 sprog før hun blev teenager.
Hun var genert og meget religiøs – hendes eget ønske var at gå i kloster, hvilket hendes Far forbød. Han holdt i stedet saloner i matematik og filosofi hvor han lod den unge Agnesi mødes og diskutere med mange af Bolognas mest lærde mænd.

Udover disse saloner underviste hun sine yngre brødre i matematik og i eftertiden er hun mest kendt for sin lærebog fra 1784, den første matematikbog skrevet af en kvinde og en af de første bøger om algebra og analytisk geometri, der direkte henvender sig til unge mennesker.

Lidt sjovt at det er hende der har hængt på min væg alle disse år 🙂

3 kommentarer

Terese • Skrevet d. 02. February, 2014 siden

Ah, så blev jeg så klog 🙂

Anonymous • Skrevet d. 31. January, 2014 siden

Billedet er for øvrigt malet af
Fragonard

Anonymous • Skrevet d. 31. January, 2014 siden

Nej, billedet forestiller ikke Maria Agnesi. Det er godt nok brugt som forsidebillede på en bog om hende, men det skal bare illustrere en læsende kvinde i oplysningstiden.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *