Nu må den vinter altså snart komme. Det regnede en halv syndflod på vej til arbejde i morges og ikke et hint af frost i luften. Jeg er træt, og træt af vand og blæst.
Jeg længes efter at træde ud i frostklar luft der bider i kinderne og klarer tankerne. Ud i sneskarpe eftermiddage, med lav sol over hvide tage.
Her til aften i Fakta så jeg denne her i tilbudskassen:
Sneneglelak 😀
Så nu hjælper jeg lige vinteren på vej med lidt sympatetisk magi – det virkede ret godt sidst.
Det skader nok heller ikke med en snesang.
Vinter, vinter, kom nu snart
Vi har ventet længe,
vi vil ud og rulle os
i de hvide enge
i de hvide enge
Og måske en lille snedans til denne her
Sneflokke kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.
Hvis jeg er energisk nok, kan det være det går som sidste år hvor sneen lå helt til jævndøgn.
Og når det lykkes, når vinteren og sneen kommer, så vil jeg synge yndlingsvintersangen på cyklen på vej til arbejde om morgenen hvor der ingen er til at høre det og glo.
Og jeg vil frydes.
Det var en morgen ved vintertid,
jeg vågned’ op til en jord så hvid,
og luften mødte mig frisk og ren,
og der lå rimfrost på hver en gren.
Selv solen skinned’ med gråhvidt skær
som et papirklip stod havens træ’r
og tørre kviste og vissent løv
var dækket fint af et snehvidt støv.
Jeg glemte måneders regn og slud
det var en glæde at komme ud
og glæden voksed’ sig stærk og stor
mens jeg gik tur på den hårde jord.
No comment so far