Kattens Rejse

Tandfeen havde ikke glemt mig

… Hun havde bare ikke min nye adresse, så hun havde leveret hos min Mor.
(Hvor jeg i øvrigt blev mødt af denne hyggelige lygte da jeg kom for at aflevere bilen her til aften.)

Da jeg kom indenfor stod der minsandten noget til mig fra Tandfeen. Og i modsætning til da jeg var barn var det ikke en femmer i en seddel under hovedpuden.

Men skriften på kortet var den samme jeg husker, og inde i pakken lå en natkjole med teksten “Don’t forget your beauty sleep”

… Mon hun venter på at jeg skal falde i søvn, så hun kan hente flere tænder? Min sidste visdomstand er ikke engang kommet frem, så det kan godt tage lang tid. Jeg håber hun er tålmodig.

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *