Kattens Rejse

Fødselsdagshygge – med loot

Igår, på en grå og indendørshyggelig lørdag havde jeg inviteret gæster til fødselsdagskagespisning.
Udover hygge og godt selskab kom mine gæster med gaver – vældig pænt af dem 🙂
Jeg fik grøn skønhed, i flere udgaver – først de grønne

Den nedenfor ser uskyldig og dekorativ ud på afstand, men når man kommer tæt på ser den ret glubsk ud.

Jeg tror det er godt den skal bo i stuen – jeg kunne godt blive bekymret for at ligge og sove forsvarsløs ved siden af alle dens sultne munde.
Den næste er jeg spændt på om springer ud nu, til trods for novembermørket, eller om den venter til marts.

Der var også ikke-groende skønhed – fine håndlavede portvinsglas

De sidste tre gaver var praktiske. En til hjemmet, så jeg ikke sætter fugtringe på reolen i hjørnet hvor jeg altid stiller min kop.

Og en til arbejdet, som ifølge kortet er essentiel for mit virke som matematiklærer.

… Man kan ikke se det på billedet, så her er et nærbillede af titlen:

Måske bliver den lidt tung at læse fra ende til anden. Og måske, hvis mine elever beklager sig over at deres opgaver er svære kan jeg lange en ud fra et tidligere årti til sammenligning. Det hurtige kig jeg indtil videre har nået at tage i bogen antyder at de var noget sværere førhen 😉
Den sidste gave er der ikke noget billede af. Det er en playliste med energisk og glad musik til min morgencykeltur på arbejde. Jo mere jeg får trampet i pedalerne om morgenen, jo mindre rastløs er jeg senere på dagen. Kroppen bliver brugt væsentlig mindre end den gerne vil af sådan noget stillesiddende arbejde. Og med glad og energisk musik kan man jo nærmest ikke lade være med at træde til 🙂

Ingen kommentarer

No comment so far

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *