Husets tilbageværende beboer tog fluks og ivrigt imod mig, selvom jeg kom slæbende med vasketøj og rejsetræthed.
Hun så til mens jeg hængte det op i solen
og kom lidt senere på eftermiddagen med en sær halvkvalt miaven. Det viste sig at være fordi hun bar en gave med i munden.
(Hun spiste den nu selv.)
I det dejlige vejr var det oplagt at have gæster i haven, og jeg nåede at have masser af besøg til snak, rollespil og hygge 🙂
Tirsdag kom Frauke, og vi plukkede og syltede solbærrene. Der var også tid til dasen og iskaffe i skyggen.
… Og hun havde gode sager med til mig fra Martin i London 🙂
Min Mor har mange puder i sin seng, og en af de første nætter jeg sov her har jeg åbenbart fået smidt en af dem på gulvet. Den følgende morgen (og de næste 3, for jeg nænnede jo ikke at flytte puden igen) vågnede jeg til dette syn:
Øndi kan vist godt lide selskab, også om natten 😉
No comment so far