Jeg havde weekendvagt den forgange weekend. Når vi arbejder i weekenden har vi fri enten to dage før eller to dage efter i stedet. Og selvom det er tiltrængt med fridagene, så er den forskudte weekend alligevel sært ubrugelig. Der er ikke meget sjov ved at have fri når ens venner og familie allesammen er på arbejde og har travlt.
Denne gang var jeg heldig at min forskudte weekend faldt sammen med et hul i Tante Gurli og Onkel Jørgens ofte travle kalender, så søndag efter arbejde hoppede jeg på toget mod Skive.
Mandag morgen vågnede vanen tro tidligt og lokket af morgengryet og rimfrosten listede jeg ud i haven og trak vejret dybt i den friske luft.
Der var frost på græs og havebord, og solen var på vej op ude over fjorden.
Rimfrost på krokus der modig havde stukket hovedet op igennem den frosne jord.
… Det ligner den har spist en vintergæk.
Det var så dejligt at jeg opgav planen om at sætte mig i sofaen med computeren og i stedet tog tøj på, smuttede over i annekset efter Tante Gurlis gummistøvler og begav mig på en gåtur ned igennem slugten til vandet.
Der var sol mellem træerne på vej ned mod vandet.
og fin blå himmel.
Den lille bæk bugtede sig nysseligt.
Og nede ved fjorden var det koldt, men idyllisk.
Jeg kunne som vanligt ikke dy mig for at lege med at tage billeder i modlys.
På vejen tilbage langs vejen havde solen hævet sig nok til at give fine lange skygger.
Men det var stadig ikke varmere end at der var en fin isblomst på vinduet til annekset.
Dagen blev brugt i ro og mag med en smuttur til Thise med Onkel Jørgen efter lidt ost.
Efter middag en dejlig gåtur med Tante Gurli, og da vi kom hjem var det lunt nok i solen til at man kunne sidde ude på læsiden af huset og læse.
Som altid hos Tante Gurli og Onkel Jørgen står tiden nærmest stille mens den flyver afsted. Alt for snart sluttede weekenden og jeg drog tilbage til Århus og hverdagen.
Da jeg kom hjem fra toget mødtes jeg af dette syn i vindueskarmen:
Den lille amaryllis blomstrer 🙂
… Den stolte forælder står til højre i billedet og nikker billigende.
No comment so far