Ikke ret meget såmænd, men alt rigeligt alligevel.
Jeg står søvnig op og haler mig selv ud ad døren og trasker op ad bakken. Har glad og energisk musik med i ørerne – det kunne jo være det gav et skub i den rigtige retning.
Knokler i køkkenet de næste syvenhalv timer. Nogle dage er uendeligt lange, andre er bare lange. Mine nærmeste kolleger og chefen lader til at have opdaget at jeg kan mere end begynderelever sædvanligvis kan – det er dejligt 🙂 Jeg trives bedst med feedback.
Klokken tre haler jeg mit snavsede arbejdstøj (nej, jeg kan stadig ikke komme i nærheden af et køkken uden at det ligner jeg har taget bad i råvarer og detslige 😉 ) af og hiver støttetapen af håndleddene, sætter mig op på cyklen og triller ømfodet og rygtræt ned ad bakken igen.
Et varmt bad senere er jeg næsten et menneske så længe jeg sidder stille med fødderne oppe og ikke bruger hænderne. På en god dag kan jeg måske se en video eller chatte med nogen, de dage hvor jeg er mere most er en bog som regel det absolut eneste jeg har ork til.
Den foreløbige erfaring siger at det går an at planlægge en ting en enkelt ugedag efter arbejde eller om aftenen, og en ting i weekenden. Alt derudover og de næste arbejdsdage bliver ubegribeligt meget længere og uoverskuelige.
Så hvis I ikke hører fra mig er det ikke fordi jeg har glemt jer eller er sur. Jeg savner jer, jeg er bare helt most. Alt der forudsætter at jeg kommer ud af huset er tilnærmelsesvis uoverkommeligt, men hvis nogen har lyst til at komme forbi til en kop the en dag så sig fluks til 🙂
Når det endelig bliver weekend hviler jeg en masse. Desuden er lørdag formiddag blevet tidspunktet hvor jeg vasker op, støvsuger og evt. andet absolut nødvendigt. Resten af ugen sker det ikke længere.
Sidste søndag havde jeg helt uventet energi til at bruge en times tid på at sy noget af mit afrikanske stof sammen til et lagen. Så lidt går det fremad, selvom det går langsomt.
Her ses mesterværket medsamt Leoparden på jagt.
Jeg har et stykke til der skal blive til dyne og pudebetræk om en måned eller to når jeg forhåbentlig ikke er helt så træt.
Det er altså ikke så unormalt ikke at have kræfter til mere end to ting om ugen samtidig med et fuldtidsarbejde. Jeg krydser fingre for at det bliver bedre – men lad i mellemtiden være med at gå og bilde dig ind, at det er dig, der er abnorm 🙂
Knus, Maria