I weekenden var jeg i Vejle og lave mad til et projektlederkursus for grønne pigespejdere. Midt i alle efterårsfarverne, på toppen af en bakke – og med et rigtigt køkken at boltre mig i.
Derudover to søde veninder (som holdt kurset) at hygge med, frie hænder til at lave præcis hvad jeg havde lyst til af mad og efterår for alle pengene.
Se selv de fine farver
Er der i øvrigt andre end mig der har undret sig over hvorfor bladene ikke bliver nær så røde herhjemme som eksempelvis i USA?
Om morgenen var der buldermørkt (lørdag morgen, inden vi overgik til vintertid – spejdere står jo tidligt op) og selv efter løbeturen – jeg kunne desværre ikke deltage, hvem skulle så lave morgengrøden? – så de ikke helt vågne ud.
Da vi spiste frokost og talen faldt på mere eller mindre uskadelige svampe så jeg denne her ud ad vinduet og synes den var vældig fin. Bestemt den fineste jeg havde truffet personligt.
… Og det var altså bare champignon i pastaretten!
Jeg måtte ud at kigge nærmere på fluesvampen. På vej hen til den mødte jeg denne her, og så blev jeg for alvor duperet.
Se, der er plads til adskillige alfer under.
Fiiiin! 🙂
Hvis man indstiller kameraet til strandbilleder på en lys men skyet dag uden store reflekterende overflader i nærheden sker der sjove ting med farverne.
Pludselig ligner det en halvlun dag i stedet for en kølig efterårsdag.
Søndag regnede det. Et fedt for os eftersom kurset foregik tørt inden døre. Hyggeligt var det, og duften når man åbnede terassedøren gik lige i næsehukommelsen.
No comment so far